Viser opslag med etiketten Planter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Planter. Vis alle opslag

onsdag den 28. august 2013

Hvor er det en dejlig sensommer..:-)

 
Jeg tror vi alle vil huske denne fine sommer og sensommer for det gode vejr..:-)
Op til 23 grader om dagen og snart September kan vi jo kun være fornøjet med.

 
Perlargonia og Sommerfugl Lavendel blomstrer så fint side om side :-)


 
Jeg har tørret en hel del Hortensia til at lave nye kranse af, så kan de gamle blive smidt ud.
Det trænger de til da de har mistet det meste af farven.
Selv har jeg tilbragt et par dage inde med maveinfluenza. Det er ikke så sjov med feber når det er varmt og man helst vil være udenfor. Men nu tror jeg at det værste er over for denne gang.;-)

Fortsat god uge til jer alle.

Hej fra Lisbeth

søndag den 25. august 2013

Den hvide have...:-)

 
Mine tre fødselsdags Hortensia, Limelight, vokser og blomstrer helt fantastisk..:-)

 
Jeg er helt forelsket i dem..:-)
Det er meningen at vores forhave skal være i disse farver samt lidt sort/rosa.
Men først skal hele forhaven graves op og jævnes ud. Forhaven er jo næsten 1000 m2 stor og alle de meget gamle æbletræer, Paradisæble og alle blommetræer skal beskæres.
Først da kan jeg begynde at forme haven.

 
Knopper på Rhododendron Cunninghams White er ved at springe ud for anden gang i sommer.

 
Min elskede kat, Putte, følger med alt jeg laver udenfor oppe fra sin udsigtsaltan..:-)
Hun er inde kat , hentet hos dyrlægen hvor hun var indleveret som killing til aflivning.
Hun elsker altanen, de dybe vindueskarme jeg har og selvfølgelig kommer hun også lidt ud på terrassen..:-)
Hvis hun går længere væk er en af hundene der med det samme og får hende tilbage igen.
Mistet i fjor min dejlige kat Mizzy til den dumme landevej hvor biler og motorcykler kører alt for hurtig..:-( 

Sikke fantastisk skønt vejr vi har med op til 23 grader om dagen og solskin.
Og nu er der en ny uge på vej..:-)

Hej fra Lisbeth

mandag den 19. august 2013

Den skønne Skovranke..:-)


 


 
Jeg er utrolig glad for Skovranken som breder sig så fint..:-)
Vi har kun brugt noget trådhegn som den kan vokse opad indtil vi får fjernet den gamle lampe, lukket luftventilen som ikke bliver brugt mere også skal huset kalkes.
Ja det har jeg vidst sagt mange gange men der er hele tiden noget andet der skal gøres først.;-)


 
Vil gerne have et godt og kraftig espalier, måske et i træ.
Se lige min Rododendron Cunninghams White der er ved at blomstre for anden gang i sommer.
Også en af de andre Rododendroner  har store knopper..:-)
 
Magnoliaen som står i en ½ vintønde købte vi i år og den har vokset fint.
Der bliver den stående til næste år hvor den skal plantes ud.



 
Glæder mig til den får nogen flere år på bagen så vilden blive endnu kraftigere og forhåbentlig blomstre  endnu flottere..:-)

Rigtig god uge fra Lisbeth




søndag den 11. august 2013

Sommer lidt endnu...;-)




 
Pilluen  blomstrer  på livet løs endnu...vi har et par stykker af denne.  Det stod på
planteskiltet at det var en Hagley Hybrid, men den må have været fejl etikkeret.
Nå men det gør ikke spor, for den er så smuk..:-) 

 
Et rigtig godt besøgt fuglehus har siddet på en af vores stald døre nogen år.
Her er beboere hvert år da det er et af de stille hjørner på ejendommen..:-)
Må nok få det renset og lidt ny maling vil nok også hjælpe så det er klart til næste år.


 
Vores meget vilde "have" bag laden, jeg synes at det ser dejligt ud dog..;-)
Forhaven ser også næsten sådan ud, men den skal graves op på et tidspunkt.
Helt i orden når man bor ude på landet og det bliver da tit til en buket vilde til vasen også.:-)
 
 
 
Hele familiens specielle kæledægge Minnie..:-)
Hun er nu 9 år, vi adopterede hende da hun var 1 år gammel.
Helt speciel kærlig, trøster når man er ked af det og en rigtig senge og sofahund.
Indrømmet hun er forkælet..:-)

Jeg ønsker jer alle en dejlig ny uge med masser af godt vejr..:-)
 
Hej fra Lisbeth

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


torsdag den 8. august 2013

Stokroser...:-)


Stokroserne er så smukke lige nu..:-)

 
I år var jeg bange for at de ikke ville komme fordi bladene var så sneglespiste.
Jeg fjernede alle de grimme blade og ventede..
 
 
Og ja det lykkedes..:-)

 
 
Nu vil jeg bestille både sorte og hvide stokrosefrø.
Disse gror langsmed stalden og ved vores tørreplads..:-)
Her har vi været plaget med mave influenza alle 3, så vi er lidt trætte endnu.
Heldigvis var vi ikke syge samtidigt..:-)
 
 
Fortsat god uge til jer alle.

Hej fra Lisbeth

tirsdag den 30. juli 2013

Den eneste ene...;-)

 
Hi hi...ja den eneste ene rose jeg har...;-)
Fik 2 stk. til en morsdag for nogen år siden, men kun den ene har overlevet.
Det er en Poulsen rose, Egeskov også kendt som Lill Lindfors..:-)
 
 


Ved ikke hvad det er med mig og haveroser?
Måske når vi engang får lavet forhaven eller æblehaven som vi kalder den vil jeg prøve ,med nogen hvide roser og den smukke Lykkefund/ Honningrose..:-)
Her lyner, tordner og regner det...i det nordjyske.

Fortsat god uge til alle fra Lisbeth 


torsdag den 11. juli 2013

Frodig...:-)

 
Frodig Tallerkensmækker.....:-)



Vi plantet for sjov Tallerkensmækker i år og skal love for at den hygger sig..:-)
Den lyser rigtig op og vi nyder den. Så det bliver nok en tradition at have den i haven.
 
Her har været en voldsom blæst i dag så selv om solen kom frem har det været koldt.
En tur til Haven i Hune planlægges, glæder mig til et nyt besøg det skønne sted.
 
 
Hej fra Lisbeth



tirsdag den 4. juni 2013

Ihhhhhhhh hvor det gror...:-)

 
Disse billeder tog min datter i forrige uge og allerede nu er planterne blevet meget større og rododendron står i fuld blomst.
Denne Stikkelsbær-Kiwi er nu godt i gang med at dække den gamle malerstige (loppefund) som bruges som klatrestativ op ad laden..:-)
Kalk og maling er indkøbt så vi kan få kalket hus og lade inden vinteren..;-)

 
 
 
 
Møllehjulene er som altid fyldt med timian, duftnellike og husløg.
De store sten har ligget dybt nede i jorden. De blev gravet op da vi fik nyt sivanlæg. Vi synes at de var så herlige at gemme og bruge for tænk hvor mange år de er?
 

 
 
 
Den store krukke med Bronzeblad arvet vi efter min ældste datter der ikke ville have den mere.
Den er vi da meget glade for..:-)

Fortsat god uge fra Lisbeth
 

torsdag den 16. maj 2013

Lidt nye planter i maj...:-)



 
Ny pottede Buksbom skal der findes en god plads til..:-)
Lidt nye planter har vi købt selv om det er koldt der ude. Vi har haft nogen voldsomme regn skyller her oppe i nord, men her i eftermiddag skinnede solen igen...:-)
Så bliver man så glad og optimistisk.
Utroligt som vejret påvirker os.


 
 
I møllehjulet har de fleste planter gået ud i vinter. så nu har vi plantet duftnellike og timian  igen.

 
Der står masser af arbejde på listen denne Pinse.
Skulle gerne få ryddet en hel del i vores lade og smidt ud. Har snart samlet sammen til en container fuld i forbindelse med vores renovering. Så er det jo smart at få ryddet ud flere steder samtidigt..;-)

Ønsker alle en dejlig Pinse..:-)
Og til mine landsmænd i Norge...en skøn 17. maj...:-)

Hej fra Lisbeth
 

onsdag den 14. marts 2012

Dejligt plante vejr...:-)


 
Sikken et skønt vejr det har været i dag...med næsten ingen blæst...hurra!
Vi trængte til at få plantet i lidt krukker og der blev indkøbt hornvioler, forskellige sedum (dem kan man ikke få for mange af),lidt forårsiris, anemoner og nogen tete a tete..:-)
Her er det Sedum der er plantet i et overflødighedshorn.




Hvide hornvioler i en kronekrukke...til trappen..
Vi har bestemt os for at det må være krukkerne der holder for denne sommer.
Som sagt skal hele forhaven graves op efter at den er fyldt op med jord fra andre steder på ejendommen. Jeg havde jo håbet på at vi kunne gøre det om nogen måneder, men vi halter bagefter med flere store projekter. Huset skal kalkes og males, det blev udsat i fjor. Vi fik malet nogen vinduer, så der mangler vi også. Desuden har vi jo hele renoveringen i stueetagen som tager meget længere tid end vi først troede. Så for ikke at få en totalt stress fyldt sommer, så er vi blevet enige om at ikke starte med  forhaven før vi er færdige med det andet.



 
Men en masse krukker har vi jo altid. Så det må vi klare os med...:-)
Her har jeg valgt gule hornvioler (ikke min favoritfarve) i det gamle vaskestativ til fordøren.
Men nu er det jo snart påske..sååååå!

 


Lidt Tete a tete blev det også til i et gammelt vaskefad...det hele pynter..:-)

 


2 søde trolde på pind skulle lige med i de hvide hornvioler...:-)
Vi elsker at tilsætte lidt humor, det skal der til.

 


Så alt i alt blev det til en god dag selv om min ryg ikke er enig.
Jeg har slidegigt i ryg og nakke så jeg er nødt til at tage mange pauser.
Begge mine døtre lider også af det, ja de dårlige gener arver man altid...;-)

Skal love for at så snart solen gik ned her for lidt siden, så blev det rigtig koldt. Radiatorene er skruet op for fuldt blus igen.
Min datter Pernille har også taget mange billeder i dag, både til mig og til sin egen nye blog...

Fortsat god uge til jer alle..

Hej fra Lisbeth


tirsdag den 2. august 2011

Lyserøde skyer...:)


Forleden havde vi en fantastisk smuk aften. Himlen var fyldt med lyserøde porcelænskyer.
Alt fik en helt anden farve..:-)
Det har Pernille prøvet at gengive i disse billeder.


Rosene fik en helt anden pink farve...



Skovjordbærene i den store zink balje...


Vinens stængler fik en ny farve...)



En snegl på vej...)

Det går ikke så hurtig...:-o)
Men det er ok...livet på landet er ikke så stressfyldt..så tag du bare den tid du trænger Hr. Snegl..:)

Her er vi er blevet godt forkølede alle sammen. Sådan går det når man lever i gennemtræk, med vinduer og alle døre åbne. Alle dyrene er dovne i varmen...det er vi andre også.
Alt gror vildt udenfor, græsset trænger til at blive slået.
Men kroppen er træt og hovedet også. Sådan en sommerforkølelse tager sin tid.

Fortsat rigtig god uge til jer alle..:-)

Hej fra Lisbeth




søndag den 17. juli 2011

Klematis og sommerregn....


Jeg har ikke blogged i lang tid, har ikke haft lysten eller gnisten. Jeg er fremdeles meget påvirket af min elskede schæferhunds død 2. Pinsedag. Jeg ved det bliver bedre, vi mistede jo også en dejlig hund sommeren for 2 år siden, men det tager den tid det tager.
Min Klematis, Mr. President, var en af de planter der overlevet vores garages fald i forårsstormen.
Jeg har plantet den om i stor krukke op af den store lade/stald og den gror helt utroligt. Men nogen af blomstene er  spist af dyr kan man se.
Måske er det bare regnen der er skyld i det, for den bliver da ved med at komme ned.
Og det ser heller ikke godt ud for næste uge..(



William Kennett er også en af de reddede Klematis...:-)
Den har plads i en anden stor krukke på den anden side af stalddøren.
Den har aldrig været lige så stor som The President, men jeg holder meget af den lyseblå farve.
Her er det til genfæld ingen dyr på blomstene.



Pink Fantasy købte jeg på  blomsterfestivalen i Fredrikshavn sidste år sammen med flere andre.
Den har blevet rigtig fin synes jeg til trods for at den også gror i krukke på forsiden af huset.
Rundt hele huset har der fra forrige ejer været drænet og støbt cement fliser så vi kan kun plante i krukker.
De har dog alle på nær en Klematis overlevet den snerige vinter.



Klatrerosen som jeg ikke husker navnet på har flyttet med fra vores forrige hus.
Den voksede også op af garageladen der ikke er mere.
Den fik jeg også plantet over i en kæmpekrukke og nu begynder de første roser at springe ud.
Men til efteråret bliver den plantet ud, da skal den gro op ad endevæggen på den store stald, hvor vi også har siddepladser...:)



Til Morsdag fik jeg 2 skønne roser af min ældste datter. Hun havde sendt min svigersøn i byen for at finde nogen planter og det synes jeg han slap godt i fra..;-)

Egeskov rose også kendt som Lill Lindfors, Rosehill og Enduring Spirit. Forældlet af Poulsen Roser i 1983.
Og den er fuldt hårdfør...så mon ikke den kan overleve i en halv vintønde som jeg har plantet dem i..?
Jeg har ikke stor erfaring med roser.




I hænge ampeller trives Petunia og Bacoba godt sammen.
Kan se det er meget rosa i år...:-o)
Græsplænen trænger i den grad til at blive klippet og ukrudtet gror, men der er blevet malet og lagt nyt gulv på kontoret, et par vinduer er blevet malet udvendig.
Vi trænger i den grad til noget opholdsvejr så vi kan få malet resten af vinduerne og huset skal kalkes i år.
Mit ældste oldebarn har fyldt 2 år for et par dage siden og næste søndag er der barnedåb for den mindste.
Mit arbejde i Aktive Dyrevenner kræver mange timers arbejde. Jeg sidder til langt ud på natten for at prøve at finde nye familier til dyr der skal omplaceres. Mange katte bliver bare smidt ud fordi deres familier skal på ferie eller de er blevet med killinger.
Men det vil jeg skrive lidt om i et andet indlæg.

Rigtig god ny uge til jer alle...:)

Hej fra Lisbeth... i Villa Vildnis!

fredag den 24. september 2010

Efteråret er her, med et glimt af sommeren.:-)


Ja det er høst og snart Oktober..:-)
Men her blomstrer flere af sommerens  planter endnu. Denne Clematis William Kenneth blomstrer nu for anden gang, utroligt for jeg var overbevist om at denne var død i  vinterens frost.



Fremdeles kan man hente buketter ind fra haven ,som de dejlige Asters, her nedenunder hos Pernille..:-)
Men mange af stauderne har begyndt at få sin flotte efterårsfarve.



Som her St.Hans urt, nogen af dem er allerede ved at være rigtig røde..:-)



Den japanske Stenbræk har også fået sin efterårsfarve..



Akelejens løv ligeså...



Alchemillaen er ved at følge efter...


Æbler


Og Mirabeller er modne og vi har syltet begge dele og bagt.
Dejligt med frugtmos på havregryn og yoghurt fra egen avl..:-o)



Vores skønne lærketræ er fyldt med herlige kogler. De venter bare på at blive brugt til dejlige juledekorationer..)



Og Lyng skal der til både ude og inde. Her i Pernilles vindue og i min krukke...:-o)
Der er mange flere billeder af Græskar, Chrysantemum pyntede krukker med mere, men dem må jeg vidst heller gemme til et andet indlæg.

Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig weekend.

Knus fra Lisbeth





LinkWithin

Related Posts with Thumbnails