Viser opslag med etiketten Juleforberedelser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Juleforberedelser. Vis alle opslag

onsdag den 23. november 2011

Tanker fra sengekanten..;-)


Så ramte influensaen også mig..:-(
1 uge i sengen med feber og ondt i hele kroppen. I dag er det første dag som jeg er rigtig oppe og sikke nogen rystende ben man får af at ligge så meget.;-)
Men når feberen letter så kan man jo ligge og ordne verdensituationen med sig selv...eller med mine trofaste sengekammerater, kattene og den mindste hund.
Det er jo godt nok, de synes at alt jeg siger er fjong!

 


Nu er camilleteen og honningen gemt langt væk...frem kom den varme kakao, dog uden fløden..:-)
Nøj hvor smagte det godt og en lun bolle fulgte med. Noget af en forandring efter dage uden mad eller kun lidt frugt yoghurt. Når man sådan lå der og tænkte så fik jeg lige ordnet resten af julegaverne i hovedet. De fleste er bestilt på nettet og er på vej. I år har hele familien bestemt at der er prisloft på og de eneste der skal forkæles er de 2 små Josephine og Oliver, mine oldebørn.



Så var det jo at jeg tænkte på jul og at det er 1. advent på søndag...og så blev jeg stresset!
Selv om det kun er os 3, min yngste datter, svigersøn og mig selv som det har været andre år, så er der en stor forskel. I år skal vi nemlig holde jul oppe hos mig her på 1. sal, da køkkenet/allrummet nedenunder ikke bliver færdig til den tid. Så skal der jo lige julepyntes lidt ekstra plus at alle dyrene  som nu tæller 5 hunde og 2 katte også skal være i samme stue.
Så vi bliver rigtig mange rundt om bordet...:-)

 



Advents dekorationen bliver lavet i denne dejlige metal beholder som jeg har fundet på et loppemarked for et par år siden. Forhåbentlig bliver jeg færdig med den til på søndag, resten af pynten skal nok komme op før vi når juleaften..:-)

Tænk at det snart er jul!!!

Fortsat rigtig god uge der ude til alle jer der også er igang med juleforberedelser.

Hej fra Lisbeth

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails