I går aftes døde en del af mit hjerte, sådan føles det i hvertfald!
Min højt elskede Schæferhund Sesam blev 12 ½ år.
Jeg tog imod ham da han kom ud af sin mors mave og jeg holdt om ham da han drog sit sidste suk.
Vi vidste det ikke ville vare så længe da vi for 14 dage siden fik beskeden, lymfekræft, fra dyrlægen.
Men Sesam var en sej gut, han har klaret HD hofter, sukkersyge for 2 år siden hvor han 2 gange om dagen skulle have insulin. Men han var stærk og stædig. Selv i går løftet han på hovedet en sidste gang som for at skue ud over sin flok om vi alle var der.Og det var vi!
Ingen dyrlæge, det var os 3, min datter, svigersøn og mig. Og selvfølgelig hans mor Trille som gav ham liv dengang, hans bror Bamse, adoptiv hunde-søskende Minnie, Rufus, Tiggy og Flipper.
Alle fulgte vi Sesam på hans sidste rejse over regnbuebroen.
Nu venter vi på at vores ven grave maskinemanden skal komme så Sesam kan få en smuk grav ude på den store græsplæne som han elsket så meget.
Hvor er det svært at forstå at så meget liv nu er forstummet. Han ligger nede i gæsterummet med døren åben så alle kan gå ind og sige ekstra farvel og hundene har besøgt ham mange gange.
Hvor er det vigtigt at få sagt rigtigt farvel, både til dyr og mennesker.
Ja det er en sorgens dag her hos os og vi græder og griner lidt mens vi taler om ham. Familie og venner ringer og er meget berørte og kede af det. Så ja Sesam har mange knuste hjerter bag sig...:-)
Imens går livet videre, der er fremdeles 6 hunde og 3 katte der skal sørges for og hygges om.
Heldigvis er vi så heldige at få lov til at elske alle disse skønne dyr.
Minnie har ikke veget fra min side siden Igår, hun har sovet tæt op af min ryg og lige nu ligger hun hen over mine ben. Hun er en supertrøster...:-)
Jeg er sikker på at Sesam bliver/er blevet til en af de smukkeste engle i hundehimmelen.
Sov godt min smukke skat.
Lisbeth
