På blomsterfestivalen købte vi en masse planter. Blandt andet havde Clematis Danmark en skøn stand med masser af fristende Clematis.
Jeg havde nogen navne med hjemmefra og den ene var denne smukke hvide Madame Le Coultre.
Den anden var Pink Fantasy. Og heldigvis havde de begge 2, så de kom med hjem...:-o)
Jeg har nemlig set dem begge som "fuldvoksne" og de har længe stået på min ønskeliste.
Nu er jeg jo en stor Pæon fan, men en træpæon havde jeg ikke..
Og dem var der jo flere af på festivalen, men manden der solgte dem anbefalede denne
Suffruticosa. Og hvis den ender med at blive så flot som på billede vil jeg da blive overlykkelig...:-o)

En opstammet Salix måtte også med hjem. Min ældste datter har 2 hjemme i sin have og jeg har ønsket mig sådan en. Den får lov til at stå i en stor krukke på terrassen så længe.
4 skønne Geranium - Storkenæb skulle også med hjem. Jeg vil gerne have flere slags ja et helt bed fyldt med forskellige Geranium. De skal ud i forhaven og det tager jo tid at få den til at blive en Cottage Garden.
Der skulle også købes nogen planter til Sydbedet som består mest af vintergrønne buske.
Nogen af dem har ikke haft det så godt efter vinteren så nogen nye til bunddække var nødvendig.
Her er det 2 slags Erica Carnea Whisky og Erica Schee-Hede lyng.
Vaccinium Vitis -idcea minor...som tilhører tyttebær/blåbær familien er også godt som bunddække i Sydbedet.
3 stk. Buddeleja eller sommerfuglblomst blev også indkøbt. Jeg havde en stor flot en som gik til i vinter.
Måske fordi den stod i en stor krukke og ikke var plantet rigtigt ud.
Dette billede har jeg lånt på nettet da det kun er nogen kedelige grønne planter at se på lige nu.
Denne hedder Buddeleja Daviidi Black Knight.
Her er min ældste datter Liz's indkøb...:-o)
Hun samler på alle slags Primula og der var også 2 Amerikanske Syrener.
Ja også var der grisene...:-o)
Jeg har ikke tal på hvad hun har af figurer i sin have, men når børnehaven går forbi på tur så skal de altid hen og røre og se. Det har de stor fornøjelse ved, og de er skrappe de børn, de kan altid se når der er kommet noget nyt.
Skal lige love at den brune gris vejede godt til og bilen var parkeret laaaaaaangt væk.
Men det var en super hyggelig dag og vi var alle glade og fornøjede.
Hej fra Lisbeth








