fredag den 21. oktober 2011

Så ramte sorgen igen...:(


Så ramte sorgen os igen...:-(




I morges kl .5.50 sov vores elskede hund Trille ind, kun 4 måneder efter sin søn Sesam.
Hun ville have fyldt 15 år den 14. november.
For nogen uger tilbage fik hun pludselig en lille hjerneblødning, men hun rettet sig hurtig og virkede frisk og rask.
Men i nat blev min datter vækket af at Trille var så urolig, min svigersøn vækkede mig og sammen med de andre hunde sad vi om hende mens hun stille sov ind.
Her i eftermiddag kom vores gode ven med den store gravko og Trille er nu begravet ved siden af sin søn. Sommeren har været præget af at vi mistede Sesam den 13. juni, og selv om vi jo havde forberedt os på at Trille nok ikke ville leve så veldig længe endnu så slog det hårdt.
Vi har jo selv taget imod Trille og hendes bror Skipper, de 2 hvalpe vi beholdt.
Så da Trille fik 7 hvalpe, beholdt vi også 2, nemlig Sesam og Bamse.
Bamse har vi endnu, han bliver 13 år om et par uger og så er der jo 3 polske adopterede gadehunde og vores lille danske adopterede Minnie.



Det er jo et helt familiedynasti der er ved at være slut.
Vi overvejer at finde en sød lille schæfer tæve til Bamse, måske kunne det lykkedes at føre slægten videre. Men det skal nok være snart for han er jo en gammel dreng..:-)

Sov sødt, dejlige Trille-pige.
Vi savner dig og elsker dig meget.

Knus fra Lisbeth

fredag den 14. oktober 2011

Køkken renovering!



Det var planlagt til foråret 2012, men et ødelagt vandrør  spolerede de planer...:-)
Så gik vi i gang med at rive lofter, vægge og gulve ned.  Vore 6 hunde og 2 katte er ikke fornøjede med alt det der sker. Med alle de mystiske mænd der kommer og går. Håndværkere i arbejdstøj lugter underligt synes nogen af hundene..:-)
Murer, blikkenslager og elektriker  er på plads...nu mangler vi bare hvem der kan give det bedste tilbud på tømmerarbejdet;-)
Forrige ejere havde jo sænket loftet og skjult de gamle bjælker. Desværre viser det sig at borebillerne har hygget sig godt i det gamle træ, så vi er nødt til at skifte bjælkerne ud.
Desuden er de ikke bæredygtige nok for 1. salen som blev lavet i 1985, efter dagens sikkerhedsregler.
Så nu skal der jagtes på nye/gamle bjælker.
Jeg har jo min egen lejlighed ovenpå og jo gulvet gynger lidt rigtignok.
Og jeg har fået køkken tjansen med at lave mad til hele familien. Så nu bliver der kokkereret som i gamle dage. Faktisk meget hyggeligt, når man har været vandt til at have en stor familie.
Normalt efter at vi flyttet sammen her ude på landet er det mig der går nedenunder efter aftensmaden, ja jeg bliver rigtig forkælet..:-)

Det nye køkken er bestilt og det røgede egetræsgulv er allerede i hus i stalden. Vi har en rigtig god stald/lade på 160 m2 som er tør og god. En stor baggang /bryggers er også til god hjælp, for hvor er der mange ting og sager i et køkken.
Selv om vi har god plads så er vi nødt til at renovere i etaper med alle de dyr vi har.
Lige nu er der en lille pause mens vi skal finde træ til bjælkerne.
Det var ikke noget vi havde regnet med at skulle gøre så vi er lidt skuffede over at de originale ikke er gode nok. Men de bliver ikke smidt ud...:-)



Når man taler om bjælker...:-)
Håber ikke at der er en lejlighed på 1. sal her...:-)

God weekend fra Lisbeth





LinkWithin

Related Posts with Thumbnails