Viser opslag med etiketten Indenfor. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Indenfor. Vis alle opslag

mandag den 26. november 2012

Den sidste madonna..

 
 
 
Så er alle madonnaene på nær denne pakket væk. Hun får lov at stå julen over har jeg bestemt med en lille krans om hovedet. Det er ikke blevet  julepyntet hos mig endnu..men der er jo også en uge igen til 1.advent så mon ikke jeg når det.
Puha hvor det stormer og øser ned med regn. Skulle have været ude i haven og klippe lærkegrene til krukkerne men nu venter jeg lidt. Men det er ekstra hyggeligt at være inde i varmen når regnen og vinden hyler om hushjørnet. Særlig oppe hos mig med skråvinduer høres det voldsomt ud.
 
 
 
 
Min datter, fotografen, klager over dårlige lysforhold om dagen men det kan jeg se at mange andre bloggere også gør.
 
 
 
 
Jeg har købt nogen nye kaffekrus som er lidt mindre end de store lattekoppe.
Synes at kaffen bliver alt for hurtig kold når krusene er for store...eller er det bare fordi vi snakker for meget...;-) De er fra PipHome og heder Miss Blackbirds.
Bakken de står på er fra TineK..:-)
 
Vejrudsigten her i nordjylland siger øs, pøs regnvejr de næste dage og derefter sne og frost..:-(
Vore 6 hunde kan ikke lide det...:-)

God ny uge til alle fra Lisbeth
 


mandag den 5. april 2010

Mens vi venter på.......


At det skal blive vejr til at være udenfor uden at regne og blæse væk, eller fryse sig blå.
Så må vi hygge inde med at drømme om alt det der skal laves udenfor og indenfor denne sommer.
Der er sandelig nok at tage fat på her på Villa Vildnis.


Godt man har reolen fyldt med dejlige havebøger og denne min aller nyeste fra Claus Dalby er en rigtig drømmebog. Og med en kop tea og bror Maileg kanin gør det ikke så så meget at det pisker mod ruden.
Her oppe hos mig er der så herligt lyst fra alle ovenlysvinduerne og de kan også åbnes så man går ud på en lille altan.


Ja reolen er også lastet med skønne indredningsbøger og indrømmet, jeg er glad for den lyse og lette stil især fra det nordlige frankrig og selvfølgelig fra Norden. Men haven må gerne være engelsk :-).
Men med nyt og gammelt blandet sammen, så er det vel egentlig ikke en stil som sådan.



Og med Minnie (som har lagt sig lidt ud i vinter) der hygger sig i sofaerne, er det dejligt med Ikea hvor betrækkene kan vaskes og skiftes mellem hvide og stribede.
Kun 2 af vores 7 hunde er sofahunde, de store foretrækker gulvet, heldigvis....:-o)
I morgen er der hverdag igen og mon ikke det fine vejr snart er på vej.

Så her kommer et sidste påskeknuz fra Lisbeth

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails