fredag den 29. juli 2011

Putte Pigen...:-o)


Vores sidste nye skud på stammen....Putte...:-)
Jeg fandt hende hos vores dyrlæge hvor hun var leveret ind til aflivning kun 4 mnd. gammel.
Men heldigvis har vi en dejlig dyrlæge som altid giver raske indleverede dyr en ekstra chance ved at prøve at få dem omplaceret.


Vi var hos dyrlægen med en af vore hunde og mens vi  ventede på vor tur, gik jeg ind for at se de 3 katte der var  indleveret. 2 meget store katte også lille Putte.
Jeg faldt pladask for denne skønne lille mis og en uge senere hentet vi hende hjem.
Da var hun blevet steriliseret, vaccineret og øremærket.
Man kan fremdeles se at der sidder lidt blåt igen på hendes ører.



Hun er en rigtig kælepot og er ved at være helt gode venner med vores anden kat Mizzy som er en tilløber kat. Putte elsker vand, når jeg vasker op sidder hun helt ude på kanten og følger med...:-)
Nogen gange fylder jeg lidt lunkent vand i og da går hun ned i vasken og sopper.
Når jeg går i brusebad vil hun gerne med, men har fundet ud af at det nok er lidt for varmt efter hendes smag.
Jeg har fået at vide hun er en Tyrkisk Van kat, men jeg er ligeglad med race...:-o)



Mens Mizzy løber ud og ind som det passer hende, har Putte ikke gået længer end ud på altanen, der ligger hun og rigtig hygger sig når vejret tillader det.
De 2 misser har haft lidt klammeri, men det er overstået nu...heldigvis.
Ja det var lidt fra vores mini-zoo...:-o)

Jeg håber at alle får en dejlig weekend, det har været varmt i dag.
Så nu vil jeg fatte støvsugeren og vaskespanden for først nu er det temperatur til at gøre rent i.

Hej fra Lisbeth

 

lørdag den 23. juli 2011

Min dybeste medfølelse...


Min dybeste medfølelse til alle der er blevet ramt af denne tragedie og til alle mine landsmænd.
Det utænkelige er sket!
Det vi ikke kunne forstille os at det var en af vore egne landsmænd der kunne begå en udåd som denne.
Det føles som dobbelt forræderi.

Født og opvokset i Oslo og med hele min familie boende i byen føler jeg en dyb sorg over alle disse uskyldige mennesker der er blevet ofre for en gal mands ekstremisme.

Lisbeth xxx


søndag den 17. juli 2011

Klematis og sommerregn....


Jeg har ikke blogged i lang tid, har ikke haft lysten eller gnisten. Jeg er fremdeles meget påvirket af min elskede schæferhunds død 2. Pinsedag. Jeg ved det bliver bedre, vi mistede jo også en dejlig hund sommeren for 2 år siden, men det tager den tid det tager.
Min Klematis, Mr. President, var en af de planter der overlevet vores garages fald i forårsstormen.
Jeg har plantet den om i stor krukke op af den store lade/stald og den gror helt utroligt. Men nogen af blomstene er  spist af dyr kan man se.
Måske er det bare regnen der er skyld i det, for den bliver da ved med at komme ned.
Og det ser heller ikke godt ud for næste uge..(



William Kennett er også en af de reddede Klematis...:-)
Den har plads i en anden stor krukke på den anden side af stalddøren.
Den har aldrig været lige så stor som The President, men jeg holder meget af den lyseblå farve.
Her er det til genfæld ingen dyr på blomstene.



Pink Fantasy købte jeg på  blomsterfestivalen i Fredrikshavn sidste år sammen med flere andre.
Den har blevet rigtig fin synes jeg til trods for at den også gror i krukke på forsiden af huset.
Rundt hele huset har der fra forrige ejer været drænet og støbt cement fliser så vi kan kun plante i krukker.
De har dog alle på nær en Klematis overlevet den snerige vinter.



Klatrerosen som jeg ikke husker navnet på har flyttet med fra vores forrige hus.
Den voksede også op af garageladen der ikke er mere.
Den fik jeg også plantet over i en kæmpekrukke og nu begynder de første roser at springe ud.
Men til efteråret bliver den plantet ud, da skal den gro op ad endevæggen på den store stald, hvor vi også har siddepladser...:)



Til Morsdag fik jeg 2 skønne roser af min ældste datter. Hun havde sendt min svigersøn i byen for at finde nogen planter og det synes jeg han slap godt i fra..;-)

Egeskov rose også kendt som Lill Lindfors, Rosehill og Enduring Spirit. Forældlet af Poulsen Roser i 1983.
Og den er fuldt hårdfør...så mon ikke den kan overleve i en halv vintønde som jeg har plantet dem i..?
Jeg har ikke stor erfaring med roser.




I hænge ampeller trives Petunia og Bacoba godt sammen.
Kan se det er meget rosa i år...:-o)
Græsplænen trænger i den grad til at blive klippet og ukrudtet gror, men der er blevet malet og lagt nyt gulv på kontoret, et par vinduer er blevet malet udvendig.
Vi trænger i den grad til noget opholdsvejr så vi kan få malet resten af vinduerne og huset skal kalkes i år.
Mit ældste oldebarn har fyldt 2 år for et par dage siden og næste søndag er der barnedåb for den mindste.
Mit arbejde i Aktive Dyrevenner kræver mange timers arbejde. Jeg sidder til langt ud på natten for at prøve at finde nye familier til dyr der skal omplaceres. Mange katte bliver bare smidt ud fordi deres familier skal på ferie eller de er blevet med killinger.
Men det vil jeg skrive lidt om i et andet indlæg.

Rigtig god ny uge til jer alle...:)

Hej fra Lisbeth... i Villa Vildnis!

fredag den 24. juni 2011

Sommerrød...


Aller først må jeg takke for alle de søde og trøstende indlæg jeg modtog da jeg mistet min elskede schæferhund Sesam 2.pinsedag. Det varmede og trøstede, så stort TAK!
Der er et kæmpestort savn og tomrum efter ham selv om vi har 6 hunde mere.
Men selvfølgelig hjælper det veldigt at man hver dag kan stå op til alle de dejlige dyr, nu har jeg også 3 katte, og ved siden af har jeg jo mit forrenings arbejde hvor vi hjælper dyr i nød.



Min yngste svigersøn har haft fødselsdag, han fyldte 30 år.
Festen bliver først holdt til September.
Men kage og gaver skulle han da have på dagen og ....



sikken en kage!
Den smagte bare så lækkert. Min datter havde lavet det hele fra bunden og bundene havde trukket i en skøn vin/likør. Masser af jordbær og hindbær i en nøddecreme.
Og med en perlende hindbærvin. Og lige den dag var det så herligt vejr at vi kunne sidde udenfor.



Ude i græsset fløj en masse af disse sommerfugle frem og tilbage. De havde en helt fantastisk farve, faktisk havde vi aldrig set denne slags før.
Vi fandt ud af at de hed Blodplet, Tyrana Jacobaeae.
De lod sig slet ikke forstyrre af hundene, de var rigtig en fryd for øjet...:-)




Akelejer i mange farver. De kommer tilbage år efter år trods vinter og is.
Og spreder sig godt, men det er helt i orden for mig...:-)



Dagliljen (Hemerocallis) også Black Minor, blomstrer hvert år på min svigersøn Mortens fødselsdag.
Den passer vi godt på, for dagliljen kommer fra min svigersøns barndomshjem.
Da vi flyttet til her vi bor nu, kom Mortens mor med forskellige planter fra hendes egen have, som igen har stået i hendes forældres have. Det er fantastisk med blomster der har en historie.
Og de betyder specielt meget da begge Mortens forældre er døde, begge kun 45 og 48 år gamle.
De havde en fantastisk have, men da både min datter og svigersøn havde arbejde og hus her oppe i nordjylland blev hans barndomshjem i sydjylland solgt.

Det har sneget sig noget  Euphorbia dulcisChameleon fra nabo vintønden...:-o)
Den har simpelthen bredt sig så meget at den lige hoppede over til dagliljen så nu skal den deles i to.
Vejrmeldingen for den kommende uge byder på rigtig sommervejr hører jeg. Ja helt op til 30 grader en af dagene. Det er godt nok for meget til mig...men nu trænger vi til sommer.
Her blæser det rigtig meget og er ikke særlig varmt så nu er der noget at se frem til...:-)

Rigtig dejlig weekend til jer alle!

Hej fra Lisbeth



tirsdag den 14. juni 2011

Højt elsket og dybt savnet...


I går aftes døde en del af mit hjerte, sådan føles det i hvertfald!
Min højt elskede Schæferhund Sesam blev 12 ½ år.
Jeg tog imod ham da han kom ud af sin mors mave og jeg holdt om ham da han drog sit sidste suk.
Vi vidste det ikke ville vare så længe da vi for 14 dage siden fik beskeden, lymfekræft, fra dyrlægen.
Men Sesam var en sej gut, han har klaret HD hofter, sukkersyge for 2 år siden hvor han 2 gange om dagen skulle have insulin. Men han var stærk og stædig. Selv i går løftet han på hovedet en sidste gang som for at skue ud over sin flok om vi alle var der.Og det var vi!
Ingen dyrlæge, det var os 3, min datter, svigersøn og mig. Og selvfølgelig hans mor Trille som gav ham liv dengang, hans bror Bamse, adoptiv hunde-søskende Minnie, Rufus, Tiggy og Flipper.
Alle fulgte vi Sesam på hans sidste rejse over regnbuebroen.
Nu venter vi på at vores ven grave maskinemanden skal komme så Sesam kan få en smuk grav ude på den store græsplæne som han elsket så meget.
Hvor er det svært at forstå at så meget liv nu er forstummet. Han ligger nede i gæsterummet med døren åben så alle kan gå ind og sige ekstra farvel og hundene har besøgt ham mange gange.
Hvor er det vigtigt at få sagt rigtigt farvel, både til dyr og mennesker.
Ja det er en sorgens dag her hos os og vi græder og griner lidt mens vi taler om ham. Familie og venner ringer og er meget berørte og kede af det. Så ja Sesam har mange knuste hjerter bag sig...:-)
Imens går livet videre, der er fremdeles 6 hunde og 3 katte der skal sørges for og hygges om.
Heldigvis er vi så heldige at få lov til at elske alle disse skønne dyr.
Minnie har ikke veget fra min side siden Igår, hun har sovet tæt op af min ryg og lige nu ligger hun hen over mine ben. Hun er en supertrøster...:-)

Jeg er sikker på at Sesam bliver/er blevet til en af de smukkeste engle i hundehimmelen.
Sov godt min smukke skat.


Lisbeth

fredag den 10. juni 2011

Beton støbe-kursus...well done!


Så er støbekursus overstået og alle de fine ting er hentet.
Mine to voksne døtre moret sig veldig og har blevet helt bidt af at støbe i beton.

Så er det første trug plantet til med Pudefloks, alm. Timian, Stenbræk, Storkenæb, Husløg Og Lodden Timian...:-o)



Det andet trug skal tilplantes med alpine planter.



Et stort hosta blad blev til et fuglebad.



Herlige svampe, stilkene er lavet i plastik øl krus. Min yngste datter havde en masse forskellige glassten med som pynter hatten...:-o)


Minnie skulle lige undersøge om hun må drikke af det nye fuglebad. Det har ikke fundet sin rigtige plads endnu. De sidste rester af bladene er væk nu og herder lidt endnu. Vandet er fjernet igen indtil vi ved hvor det skal stå.



Et stor Skræppeblad blev til en enkelt trædesten.



Jeg synes at svampene blev utrolig fine...:-)



Hårdt arbejde og i regnvejr tog ikke gejsten fra pigerne.
Jeg hjalp til med at løfte det ene trug...hold da op det var tungt.
Men en vellykket weekend og efter en uge kunne de hente alle tingene hjem.
De købte planter med hjem fra planteskolen hvor kurset blev holdt og mere cement så nu glæder jeg mig til at se hvad mere der kan blive af gode ting til haven...:-)

Fortsat god uge til jer alle fra Lisbeth



onsdag den 1. juni 2011

Tårnhuset...:-)


Før vi flyttede til Jylland boede vi i Gentofte, tæt ved Gentofte Sø.
Ved søen og i mosen luftet vi vores hunde og gik mange ture rundt i kvarteret.
På en af sidevejene til vores vej lå dette spændende hus med eget tårn.



Vi boede selv i en stor hvid Gentofte villa, men den var mere en "kasse" synes vi.
Så vi lagde tit vejen  om for at se på Tårnhuset som vi kaldte det.



Stor var min begejstring da jeg i Berlingske faldt over denne artikel med billeder af drømmehuset..:)
For nu var der også mulighed for at se huset indvendig.
Min datter og jeg var jo lidt spændt på hvordan husets beboere havde indrettet sig .



Hele tårnet gemmer husets trappeopgang....Wow...:-)



Og jeg blev ikke skuffet. Et smukt , varmt og personligt hjem.



Bænken til højre er en drageudskåret bænk fra Indonesien.
Læg mærke til det gamle gulv af rustrøde og hvide fliser.




Køkkenet er et Ikea køkken  hvor  lågerne  er blevet behandlede med tre lag af forskellige laserende malinger for at få et råt og patineret look.






Ja mon ikke dette er 2 af husets vigtigste beboere.
Lidt kongelig har man da lov at være...mon ikke det er hvad vovsen tænker..:o)

Rigtig god lang weekend til jer alle.

Hej fra Lisbeth



Foto.Stuart McIntyre



LinkWithin

Related Posts with Thumbnails