tirsdag den 25. januar 2011

Landliv....:-)


Livet på landet er dejligt, men når man køber et nedlagt landbrug skal man regne med at bruge mange timer og penge til at sætte det i stand...:-)
Og når man kun kan bruge sin fritid til dette, tager det jo meget længere tid end man troede.
Fritid er der ikke meget af for min svigersøn, det er synd at sige.
Men heldigvis kan vi holde ud med at alt ikke er super tip-top for der er så meget andet der vejer op.
Som at have udkik til naboens shetlands ponyer i rimtåge...:-o)




Og alle de planer man har for hvor meget man skal nå denne sommer med at få haven til at blive en cottage garden holder heller ikke stik. Det vigtigste for os  da vi købte dette sted var at der var masser af udendørs plads til alle vore hunde. Ja vi havde kun 3 dengang men vi ville gerne adoptere hunde der var i nød.
Og det har vi gjort og det vil fortsætte med.



Og naturen her ude er jo vidunderlig. Se den flotte gamle Elm vi har...:-o)
Den har stået her fra før ejendommen blev bygget i 1895, og den har overlevet elmesygen der tog livet af så mange træer.



Min svigersøn i silhouette...:-o)
 Han er en utrolig dejlig mand...tænk at ville bo sammen med sin snaksalige svigermor..:-o)
Rigtig nok har jeg min egen lejlighed og en dør jeg kan lukke, men med alle vore hunde er vi jo sammen hver dag. Det var også en af grundene til at det blev dette hus på landet hvor der var en ekstra lejlighed.



Vi har et fantastisk flot fugleliv....alle mulige slags...:-o)
Her er det flagspætten der sitter og spiser fedtekugler.



Her er der et dompap par der er på besøg. Vi har tit fuglebogen åben for at se hvad det nu kan være for en fugl. Og faste beboere på ejendommen er "vore" fasaner og skovduer. Her er masser af træer, buske og gamle hække de bor i. Bag ved huset er der endnu uryddet land, med masser af vildnis. Hver aften kan man høre når fuglene går til ro...så snakkes og pludres det højlydt inden der bliver stille...:-o)



Her er et paradis for hundene...se bare på disse dejlige tøser som hygger sig i sneen.
Det er Minnie til venstre som er adopteret i Danmark og de to andre er adopterede polske gadehunde, Flipper og Tiggy...:-) 3 af vores 7 skønne hunde.
Jeg sidder jo i bestyrelsen for foreningen Aktive Dyrevenner. Foruden at være kasserer tager jeg mig også af dyr der trænger til nyt hjem.
Og jeg må sige at denne Januar måned har jeg haft ekstra travlt.




Masser af dyr skal have nye hjem fordi familien skal skilles. Så sælges huset og partene flytter i lejligheder hvor man ikke må have dyr...eller sammen med en ny partner hvor det gamle kæledyr ikke er velkommen.
Mange tænker sig ikke om når de f.eks. køber hund der ikke passer til dem.
Små hvalpe er jo søde og dejlige, men mange af dem vokser op til meget store hunde eller hunde der skal have ekstra meget motion som familien ikke har tid til eller orker når de kommer hjem efter en lang arbejdsdag.




En af de mange grunde til omplacering af dyr er at mennesker der har et kæledyr  går hen og får børn. Så bliver der jo lavet omprioriteringer i familielivet og dyret er der så ikke tid til.
Selvfølgelig er der også sygdom, allergi og dødsfald der udgør mange af omplaceringene.
Ja I kan nok høre hvad mit hjerte er fyldt af.....-o)

Jeg har derfor ikke haft tid til at øve mig at fotografere, men mon ikke jeg snart får  det.
Disse billeder er taget for godt en uge siden og fremdeles ligger der meget sne
Men masser er også væk og jeg gik en tur rundt og kikket om der var noget der spiret her hos os...men det så mere dødt end levende ud....øv.

Før dette går hen og bliver en hel roman vil jeg slutte med at ønske alle en rigtig dejlig uge..:)


Hej fra Lisbeth





mandag den 17. januar 2011

Lexington....:-)


Grundlægger og ejer af Lexington, tidligere lærer Kristina Lindhe.

Hvor mange troede at Lexington var amerikansk?
Med det amerikanske flag som logo og farvene hvidt, blåt og rødt.



Jeg vidste det godt, men en af mine gode veninder ønskede sig i julegave det "lækre amerikanske sengetøj"...:-)
Hun blev nærmest lidt fornærmet da jeg fortalte hende at det er helt igennem svensk..:-o)




Jeg synes deres porcelæn er lækkert. Lige farver for mig.
 Bytter gerne mine Greengate krus ud for disse blå eller beige.:-o)




Så klassisk og det passer både der hjemme og i sommerhuset.
Ja nu har jeg bestemt mig...jeg vil købe nogen i blå.:-o)




Sengetøjet er jo det Kristina Lindhe startet med at designe og ja jeg har haft to sæt i lyseblå tern.
Det blev vasket igen og igen...og lige pænt var det.
Jeg har været fristet mange gange til at købe nogen nye, men når man nu har hund i sengen blev det til Ikea's mange dejlige sæt i stedet for...:-o)
Men det ser nu godt ud sammen...hunden og det stribet betræk...:)




Lækre puder, de vil passe fint hos mig.
Jeg har 2 Ektorp sofaer med skiftbare betræk i hvidt, beige og smalstribet blå/hvid.
Godt med alt man kan vaske når man har dyr i huset. (samme med børn)..:-o)

Ugen der gik har vi haft vrøvl med internettet. Det har været såååååååååå langsomt...grrrrrrrr!
Vi bor jo på landet så vi har ikke bredbånd. Men vi har en meget hurtig linje fra Skyline fordi min datter og svigersøn har firma hjemme.
Jeg bruger det også meget som medlem af bestyrelsen for Aktive Dyrevenner.
Men hvor kan man dog blive afhængig  og irriteret når det ikke virker, som privatperson også.;-)

Jeg ønsker alle jer dejlige bloggere en ny god uge.

Hej fra Lisbeth


mandag den 10. januar 2011

Gaveregn...:-o)


Mellem jul og nytår havde Mia Folkmann en konkurrence på sin blog som løb over 5 dage.
Her skulle vi løse forskellige opgaver som blev sendt ind på Mias private mail, så ingen kunne se hvad den anden havde gættet....:-o)
Vinderen blev trukket midnat nytårsaften....og som I nok kan forstå så blev jeg den lykkelige vinder...:-)
I forrige uge ankom der så en stor papkasse fra Mia. Og hvad jeg troede var en gave viste sig at være mange...:-o)

Først pakkede jeg dette flotte ur ud og det hænger nu i mit køkken. Som I kan se blev det fotograferet i eftermiddag da de sidste solstråler var ved at forsvinde.



Den største gave som dukkede frem fra kassen var denne smarte Laptry...som man kan bruge til mange forskellige ting...:-) Den passer perfekt til en laptop, du kan spise et tv-måltid her eller når man sidder i sofaen med benene oppe og man skal læse en bog eller et blad..;-)
Rigtig smart og rigtig engelsk!

Nr. 3 gave var bogen Love Poetry, meget romantisk. Så jeg synes at I lige skal have en smagsprøve..;-)

Henry Carey.

Sally in our Alley.

Of all the girls that are so smart
There's none like pretty Sally;
She is the darling of my heart,
And she lives in our alley.
There is no lady in the land
is half so sweet as Sally;
She is the darling of my heart,
And she lives in our alley.



Så nåede jeg ned til den bløde pakke...:-o)
Et flot stort forklæde med de yndigste små roser. Det er meget flot og lækker kvalitet.



Den 5. pakke var en  Peter Rabitt Calender 2011...:-)
Ja denne kalender kunne jo fylde et helt indlæg alene med 12 dejlige tegninger og små vers til.
Ved siden af fulgte et ark med 42 klistermærker som man kan sætte ind på specielle datoer som fødseldag, friends for tea, party og dentist...osv..:-o)
Jeg kunne godt finde på at ramme nogen af billedene ind, måske til mit oldebarns værelse?



Kassen gemmer lige et par pakker til og den næstsidste er filmen Nicholas Nickleby..:-)
Dickens  når han er bedst.
Den gemmer jeg til en aften Pernille og jeg er alene, så vil vi hygge os med den..;-o)



Den sidste gave var en dejlig sæbe. Gædemælks sæbe..hi hi...:-)
Som min svigersøn siger er det vel ikke værre en duften af hunde og katte, så mon ikke de kunne leve med at der også "dufter" af ged....:-o)
Nu indeholder den også Jasmin så jeg er rimelig tryg.

Hvad siger I så....var dette ikke en fantastisk gevinst at få?
Mia Folkmann og hendes mand udgiver bladet Anglofilia og hun har også en shop hvor man kan købe herlige engelske ting.



Bladet Anglofilia's julenummer ligger her på min datters skrivepult. Vi deler også dette ligesom så meget andet..:-o)

Og forresten tak for alle opfordringer fra forrige indlæg om at jeg skulle prøve at tage nogen billeder selv.
Pernille har et digital kamera hun ikke bruger og det har jeg nu fået. Så nu skal jeg først sættes lidt ind i det og se om mine øjne kan være med. Jeg er blevet så forbasket langsynet på mine ældre dage, så nu må vi se hvad jeg kan præstere..:-o)

Dette blev et langt indlæg, men det var også overvældende med mange og flotte gaver..:-)

Hav en rigtig god uge alle sammen.

Hej fra Lisbeth







fredag den 7. januar 2011

Så blev det 2011....:-)


Så er vi allerede en uge ind i det nye år...:-)

Jeg er ved at finde mig selv efter at jeg blev slået ud af kæbehule betændelse....
Men nu går det den rigtige vej igen og julepynten er taget ned og venter bare på at blive pakket væk.
Og jeg venter på min fotograf-datter skal få tid til at tage nogen billeder;)
Hun siger at jeg må bruge færre billeder til hvert indlæg så de varer længere...:-o)
Det har hun nok ret i.


Så var det jo godt at jeg gemte et par solnedgangs billeder som ikke kom med i forrige indlæg..:-o)
Jeg var jo så HELDIG at jeg vandt jule konkurrencen hos http://miafolkmann.blogspot.com/
Og forleden dag kom en kasse med ikke bare EN præmie, men mange flotte ting.
De skal jo vises frem og da skal jeg jo bruge Pernille (fotografen)...:-)
Så mon ikke jeg i løbet af weekenden skulle lykkedes med et nyt indlæg.

Rigtig god weekend til alle I dejlige bloggere.

Hej fra Lisbeth




fredag den 31. december 2010

Happy new year...:-o)


Ja så er det snart et nyt år der skal ringes ind og julen og det gamle år skal bæres ud..:-o)
Mange ting har sket i 2010 af både glade og triste ting.
En af de glade er at jeg i  det tidlige forår fik min egen blog..:-)
Hvor har det været  hyggeligt og lærerigt. Alle jer dejlige blogvenner som jeg har lært at "kende" og jeg nyder alle de skønne blogger.


Og hvor jeg ser frem til at følge jer alle igen i det nye år. Hvor har jeg fået mange gode ideer og mange dejlige havetips af jer...:-o)


Jeg fik ikke pyntet så tidligt til jul iår, men lidt blev det til.
Det eneste røde hos mig er mine Maileg nisser ellers gik det i lilla og sølv. Jeg rydder først væk her i nytårsdagene, stille og roligt..:-)



Vi skal "kun" være os 3 (min datter,svigersøn og mig) igen Nytårsaften og da får vi altid noget ekstra lækkert at spise. Som regel er det en hemmelighed hvad menuen er og min datter og svigersøn skiftes hvert andet år med at stå for maden. Og fine og gode vine er min svigersøns speciale...:-o)



Heldigvis bor vi på landet hvor det er meget roligt med fyrværkeri rimelig langt væk. De fleste rundt os er jo landmænd med masser af dyr som er frygtelig bange for alt det skyderi.
Så vores hunde tager det godt med at det er såpas langt væk det larmer.
Det er et mareridt for mange dyr der bor i områder hvor der bliver skudt af i flere dage før dagen og  nytårsaften skal de have beroligende medicin bare for at overleve.



Selv om vi mange steder i landet har fået voldsomt med sne, særlig de stakkels Bornholmere, så har December været den mest solrige måned i mange år. Koldt har det været men også meget smukt.


Vi har nydt at hygge inde og rigtig slappet af her i romjulen. Jeg har jo fået mine dejlige havebøger i julegave, og hvor jeg glæder mig til at tage fat udendørs igen. Hos os skal hele forhaven graves op, så det bliver nok ikke det helt store blomsterflor der. Hegn skal sættes op og huset skal kalkes.


Se min dejlige Missy som for 5 måneder siden var  hjemløs og nu er blevet en lille luksusdame..:-o)
Og ude i vores stald bor Billie, en anden hjemløs kat. Ham prøver vi at socialisere for at se om han også en dag kan flytte ind. Hundene er godt klar over at han bor der ude, så nu må vi se..:)


Missy også kaldt Klatretøsen sidder her oppe på taget og betragter fuglene, men heldigvis for dem kan hun ikke lide sneen. Men man kan jo lige klare at sidde på et af ovenlys vinduerne..:-o)



Med denne dejlig solnedgang vil jeg ønske alle jer pragtfulde blogvenner et  glædeligt  Nytår og tak for alle de dejlige hilsner jeg har fået i mit første år som blogger.
Jeg håber at det  nye år vil bringe glade og rige oplevelser som vi kan dele med hinanden.

GODT NYT ÅR 2011

Knus, kram og klemmer fra Lisbeth






søndag den 26. december 2010

Dejlige julegaver....:-o)


Så er julen 2010 lige ved at være slut og nytårsaften nærmer sig...:-)
Og hvor har vi dog hygget os med dejlig mad og gode gaver.
Jeg må vise nogen af alle mine gaver her, men da min datter som er min fotograf  ikke har fået taget nogen billeder af dem, er det jo godt at man kan finde billederne på nettet..:-)
Ja øverst på min ønskeliste stod selvfølgelig Claus Dalbys nyeste bog, MIT haveliv,og den fik jeg af min ældste datter og fam.....:-o)





Og en ekstra dejlig overraskelse var Havedrømme 1 og 2 fra vore 7 hunde...:-o)
Jeg har haft dem et stykke tid, lånt af en god ven, men de skulle jo leveres tilbage.
Men nu har jeg mine helt egne...tusen tak vuffer...:-)


Og ny supermobil til mine dumme langsynede øjne...:-)
Nu har min yngste datter og svigersøn hørt længe nok på mine beklagelser om at jeg skal have lup (lupe) for at kunne se de små tal på min Nokia.
Så nu har jeg fået mobilen til de ældre....:-o)
Nemlig en Doro 410gsm.
Min er dejlig rød, så skal jeg heller ikke have briller på for at finde den...hihi...:)
Jeg føler mig meget begavet, men ikke alt kan man finde billeder af på nettet.
Som mit store flotte fad  i sølvfarve...mums det glæder jeg mig til at sætte en masse lysestager på i det nye år.

Fortsat god ferie til dem der har det, snart er det et nyt år og så går det mod forår og lysere tider igen.:-)

Hej fra Lisbeth





fredag den 24. december 2010

Glædelig juleaften til alle...:-)


Jeg ønsker alle Blogvenner en rigtig glædelig jul og ønsker jer alle en dejlig juleaften.
Her er vi nu i fuld gang, julemaden hygger sig i ovnen og det dufter af jul i hele huset.
Hundene ligger og snuser duften ind og de ved jo at der også bliver lavet speciel julemenu til dem...:-o)
Min datter har fotograferet men jeg må nok pænt vente på billeder lidt endnu.
Fjernsynet er tændt for jeg må jo høre lyden af jule Disney-show, det hører med.;)
Katten ligger på sofaen og rigtig hygger sig og ude i stalden/laden er der 2 hjemløse katte der holder jul.
I dag har min svigersøn og jeg været rundt for at bytte pakker og besøge gamle naboer der lige skulle have en blomst og et juleknus.
Det er mange der ikke har kommet frem til familie på grund af snestormen der har raseret det meste af landet og flere jeg kender har valgt at være alene hjemme iår.
Men jeg håber at alle får en dejlig aften og noget godt at spise. Skulle det være en enkelt pakke er det jo heller ikke dårlig...:-)

Vi sees mellem jul og nytår....:-o)

Et varmt julekram fra Lisbeth.


LinkWithin

Related Posts with Thumbnails