fredag den 28. maj 2010

Den gamle æblehave...







Så blev der tid til at blogge lidt igen. Det meste af min famile både i Norge og Danmark har fødselsdag og bryllupsdage her i Mai måned. Ja der er også nogen de kommende måneder, min ældste svigersøn bliver 50 og han og min ældste datter kan fejre sølvbryllup.
Og vejret har været alt mellem regn/lyn/torden/blæst og smadder koldt. Så de få rigtige solskinsdage har jeg været ude og arbejdet i haven.
Her i vores forhave er der 3 rigtig gamle æbletræer, Ananasæble, Felicia og Ingerid Marie. Og pæonerne vokser og vokser.Der er rigtig mange knopper på allerede.



Æbletræet til venstre er næsten skjult i Mirabellerne og Bøgehækken får lov at vokse vildt.
Det tager en del af støjen fra landevejen der gemmer sig bagved..:-)
Det er i denne forhave jeg gerne vil lave en cottage garden.



De smukkeste blomster.
Jeg synes at det første tegn på sommer er når æbletræerne blomstrer.







Paradisæbletræet skal da også med. vi plejer at klippe det til men har ikke kommet så langt iår.
Det får små frugter, ikke meget større en et stikkelsbær.


Det er et par dages forskel på de andre billeder og dette. Her kan man se hvordan det allerede drysser ned på plænen som hvide snefnug. Men dette er også smukt synes jeg..:-)


Vi har 3 æbletræer mere over i hundehaven og et blommetræ. De var kun nogen få år gamle da vi flyttet ind for 5 år siden.
Men de giver en masse frugt. Så når vi har taget det vi selv skal bruge og det der bliver foræret væk, er der masser af frugt til fuglene.



Den japanske Ahorn må jeg lige have med.
Er det ikke bare en flot farve. Som I nok kan se er disse billeder fra en solskinseftermiddag..:-o)



Og så må jeg heller slutte af med en af de dejlige udsigter vi har. Det er slet ikke nogen larm fra disse vindmøller, så vi nyder at se disse flotte stolte vindmøller fra nabogodset.
Og sikken himmel...!

Hej til jer alle fra Lisbeth


torsdag den 13. maj 2010

Terrasseliv i det Sydfranske...




Indrømmet...! Jeg elsker den franske afslappede stil lige meget som jeg elsker den engelske cottage garden.
Begge lande bruger masser af sten i deres huse og haver der giver denne specielle rustike stil...:-)



Klatrende vin der fremhæver de smukke stenmure og de flotte skodder er jo også noget man kan adoptere til et gammelt dansk nedlagt landbrug. Det er ihvertfald drømmen..:-)



Her ville det være skøøønt at indtage en velfortjent pause med et koldt glas hvidvin i hånden.
Den sjarmerende blanding af  kurve-jern-træ møbler er jeg vild med.



Den flotte gårdsplads med toppede brosten, en spiseplads i skyggen når det bliver for varmt.
Hvis jeg skulle emigrere på mine gamle dage måtte det blive til det Sydfranske.
Men da jeg samtidigt elsker England og Scotland bliver det svært at vælge, og da jeg allerede har "emigreret" fra Norge til Danmark må jeg heller blive på min pind...:-o)



Slå døren op og nyd din morgen kaffe/tea på soveværelses lille altan. Det ville vare mange timer før jeg kom i tøjet hvis det var mig der boede her.



Smukke velduftende lavendler omringer det fristende bord, med de kølige drinks og skåle med oliven.
Jeg kan godt se at man ikke har tid til at lave meget andet hvis man skal nyde alt dette, men hvad, man lever kun en gang!


Og ikke at forglemme siestaen.
Man er jo nødt til at tage en lur ovenpå all denne nydelse og vin. Jeg er sikker på at man sover godt her og ikke behøver man lavendler under hovedpuden, nej dem ligger man i.
Jeg håber at i nyder de Sydfranske drømme...:-)

Hej fra Lisbeth

Alle billeder er fra bogen French Country Home

søndag den 9. maj 2010

Siddepladser i haven...


Christel Kvant har skrevet en dejlig bog om små haver.
"Den lille have"
Der er mange skønne billeder som giver mange gode ideer og inspiration..:-)



Et lavt stakit som er tilgroet med vedbend fungerer som en lille hæk og laver et afskærmet område med plads til en skøn bænk og en brændeovn.


En klatrende vedbend op af en mur med små "vinduer" der bliver klippet fri et par gange i løbet af en sæson.
Skaber baggrund for et hyggelig cafesæt og en stor lækker krukke.


Eller hvad med disse dejlige solsenge omgivet af Kugleakacier?
Smukt...:-)


En romantisk siddeplads indhyldet af smukke Frühlingduft-roser.
Bogen indeholder flere gode haveplanerog dejlige billeder.

Så vil jeg ønske alle jer andre mødre en rigtig dejlig Morsdag.
Jeg er blevet begavet med  den dejligste opstammede rose og den smukkeste buket.

Hej fra Lisbeth


Alle billeder er fra bogen "Den lille Have" af Christel Kvant

tirsdag den 4. maj 2010

Kom Maj du skønne milde.....


Så er det Maj og halvdelen af familien har fødseldag i denne måned...:-o)
De sidste rester af Perlehyacinter pryder bordet et par dage endnu og det nye vindue i baggrunden minder om alle de vinduer der skal males i sommer, puha!


Ved døren ud til forhaven havde jeg først plantet en hvid Rhododendron, men fik lyst til noget mere med farve på og det blev så til en skøn mørk lilla Spansk Margurit, en lille gammel pil der har overlevet og de hvide kan jeg ikke lige huske hvad hedder.( Bacopa...:-) tak Ninni...


En engelsk Pelargonia blev det også til.
Alle mine store flotte Pelargoniaer som har overvintret i laden/stalden har desværre ikke overlevet vinteren, så der skal købes op til flere Dronning Ingerid.
Ingen sommer uden dem...:-o)


Hornviolerne stortrives, de er bare så smukke.
Jeg skal have fundet nogen der er sort-røde til min gamle støbejernswok, men har ikke fundet den helt rigtige endnu.


Selv Hyacintene holder gejsten oppe der ude på vintønden, det må være fordi det har været såpas koldt både nat og dag. Det har dog været fint lunt i dag, men så snart solen er væk så fryser vi.
Godt man ikke har pakket vintertøjet helt væk endnu.
Imorgen får jeg 8 Kæmpeverbena planter hjem,og min Montana Clematis skal flyttes så der er masser at tage fat på.



Rigtig god arbejdslyst til alle jer der ude...:-o)

Hej fra Lisbeth

fredag den 30. april 2010

Terassens glæder...


Så er vi igang med terrassen og med at rydde op i alle de planter og potter der har gået til i vinterens frost.
Så igår var det endelig lunt og dejligt vejr til at vi kunne gå ude og arbejde i flere timer.


Jordbærene i zinkbaljen har overlevet men Dagliljene som stod i en stor flot potte som var gået istykker, har nu blevet ompottet i en anden zinkbalje og de ser ud til at have det godt.
Heldigvis for de er fra min svigersøns barndomshjem som nu er solgt.

 

Vi kan så godt lide det rustikke og dette dekorationsgen sidder os i fingrene fra vi var i blomsterbutik -  branchen. Så snart vi kan kommer ting og sager ud fra laden/gammel stald for at være med til at pynte op indtil alle blomster og buske har kommet igang...:-)



Lidt bart endnu men det skal bare have lidt mere tid. Dette er bare et lille hjørne af terrassen
så nu mangler bare resten men vi er igang.
Ved denne tid plejer vi normalt at være færdig med at arrangere krukker, tønder og baljer. Og idag regner det og de har lovet et par nætter med lidt frost igen...:-(


Her får NØF-NØF sig lidt sol...men det var igår...:-o)



Og fuglene har fået fyldt op med friskt drikkevand.
Nu skal vi have varme hveder for det er jo Store Bededags weekend...:-)

Rigtig god weekend til jer alle!

Hej fra Lisbeth

mandag den 26. april 2010

Villa Vildnis's vagtværn...:-o)


Mens det regner udenfor vil jeg benytte chancen til at fortælle lidt om vores 7 dejlige hunde.
Vi... min datter Pernille, hendes mand Morten og mig selv bor sammen på et nedlagt landbrug her oppe i Nordjylland. Vi er store dyreelskere og vores bløde punkt er hunde.


Tvillingerne Sesam og Bamse på 11½ år...:-o)
Dette billede er taget ifjor sommer hvor Sesam (tv) er en del overvægtig. Det er han så ikke mere da han har diabetes og er på diet. Han skal have insulin 2 gange daglig men trods dette og at hans syn er nedsat er han en legesyg og madglad dreng.
Bamse er en rigtig sofahund og vil helst ligge så tæt som mulig på min datter, en værre kælegris..:-)



Trille som er klanens overhovede og mor til Sesam og Bamse.
Hun er 13½ år, har lidt gigt men er ellers den der styrer dem alle, særlig pigerne i flokken.
Ja hun er den der får serveret mad først for hun er THE BOSS.
Hun er min datters baby...:-)
Både Trille og hendes sønner er "hjemmelavede" hos os selv, så vi har været med fra de alle blev til.


Dejlige og vagtsomme Flipper som er godt 7 år .
Hun er vore absolutte vagthund, hører den mindste lyd, nogen gange lidt for godt for når hun starter med at gø så følger alle de 6 andre trop. Hun er ikke så glad for fremmede, særlig ikke mænd i arbejdstøj.
Men dette er der en forklaring på for hun er en polsk internathund som blev smidt ud fra sit hjem da hun var med hvalpe. Internatet som vi støtter har mellem 600-700 hunde og mange af de frivillige hjælpere er iklædt arbejdstøj, og nogen gange er de nok nødt til at være lidt hårde for at holde styr på det hele.
Hun kom til os da hun var ca.2 år....-)



Skønne Tiggy, vores teenager på 4 år...:-)
Hun er også fra Polen fra det samme internat som vi støtter gennem http://www.gadehunde.dk/
Dette er en forening som min datter Pernille og hendes veninde Susanne startet for snart 5 år siden.
Tiggy kom hjem til en alletiders familie, men hun var så angst og nervøs at hun knyttet sig kun til familiens unge datter. Så vi tog hende i pleje for at se om der kunne gøres noget og ja idag er hun vores bandit og kælepot. Så nu er hun en del af flokken som Trille bruger meget tid på at opdrage..:-)



Minnie, mormors sovekamerat...:-o)
Skønne Minnie er 5½ år og en dansk omplaceringshund. Vi så en annonce på qxl om en hund på 1 år der søgte nyt hjem. Hun er fra Mors og familien der havde hende arbejdet langt væk,så hun skulle være alene over 10 timer om dagen. Vi tog Trille med til Mors for at hilse på og hun kom med hjem som I kan se.
Trille elsker Minnie, hun livet sådan op da hun kom at hun blev som en hvalp igen selv.
Mit aller bedste køb på qxl...:-)



Rufus vores sidste skud på stammen..:-o)
Han er også fra det polske internat hvor han blev fundet udenfor lågen frosset halvt ihjel liggende i en papkasse.Han var da ca. 6 mnd.gammel og han har boet på internatet i 5 år inden han blev adopteret af en dansk familie. Men der viste sig at Rufus ikke ville eller kunne gå i trapper og dette var et stort problem da hans nye familie boede på 1.sal..:-(
Så han kom i pleje hos en af vore plejefamilier, men de havde 1 hanhund og flere tæver og deres hanhund overfaldt Rufus så han måtte isoleres fra de andre.
Dette kunne jo ikke fortsætte så Rufus kom hjem til os og her har han snart været et år.
De første par dage lå han nede i vores store baggang hvor han fulgte meget nøje med i hvordan de andre hunde løb op og ned af trappen til mig. Så jeg lokket med små leverpostej madder på andet hvert trappetrin...hihi og efter et par prøveture op og ned blev han lige så god til det som alle de andre...
Hurra for leverpostej...:-o)
De er alle sammen på dietkost  http://www.olivers.dk/   og dette ser ud til at virke godt, et foder der er tilsat alt mulig der er godt for hunde.
Ja dette indlæg blev langt, men afslører hvad vores hjerter er fyldt af...:-)

Hej fra Lisbeth


torsdag den 22. april 2010

Var det nogen der sagde forår...?


Selv Anemonerne synes det er koldt.
I dag  kunne jeg kun klare en lille time udenfor inden ørene var ved at fryse væk, det er den slemme blæst der gør det ekstra koldt. Jeg ville ellers have plantet hvide Gladiolius og Dagliljer i krukker men jeg ved ikke om det er lidt tidligt...? De har lovet mere nattefrost...:-(


I zinkspanden lever troldhasselen og jeg plejer at have Hængepelargonia i som vælter sig så fint ud over siderne på spanden. Det er så dekorativt og de holder utrolig længe.


Tobaksplantene ( Nicotiana alata) ser også ud som om de fryser, jeg håber at de tilgiver mig for at være for hurtig til at plante dem ud. Det er ellers sådan en taknemlig plante som altid har en plads her i vores have.
Til gengæld er der masser af friske skud på Klatrehortensiaen (Hydrangea petiolaris), man kan se hvor frosten har taget en bid af krukken forneden...:-(


På hver side af terrassedøren har vi plantet en hvid Rhododendron som får lov at blive i potterne indtil efteråret, derefter bliver de plantet ud til de andre artsfeller i surbedet.


Så må vi heller slutte af med et rustik look...:-o)
Alle vinduer skal males i år, vi er trætte af den rødlige farve så nu skal de være hvide.
Huset skal også have en tur, men nå må vi se hvor meget vi når i år.
Vi krydser fingre for at vi får en dejlig sommer og et laaaaaaaangt godt efterår.

Hej fra Lisbeth

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails