I dag er der stor sorg i vores hjem...:-(
Vores elskede schæferhund Bamsefar døde i eftermiddag næsten 15 år gammel.
Han havde ellers nydt sin gode frokost og lå og sov på sin hundemadras på kontoret ved siden af min datter Pernille. Han blev urolig og min datter ville se til ham, men der var ikke noget at gøre.
Hans gamle hjerte havde sagt stop. I morgen tidligt vil han blive begravet i haven ved siden af sin mor og bror som vi også mistet i løbet af de sidste 2 år.
Alle på en naturlig måde hvor de sov ind af sig selv.
Her er Bamsefar (til højre) sammen med sin bror Sesam der blev 13år.
Sesam havde desværre sukkersyge som sled på hans hjerte og blev blind.
Og her er deres mor skønne Trille som blev 15 år.
Selv om man forbereder sig på at en hund ikke bliver meget ældre så er sorgen lige så stor.
Vi har også haft Trilles mor, Bamsefars mormor så det er som en hel familie er væk.
Vi har taget i mod dem fra fødselen , set dem vokse op. De var alle nogen helt fantastiske gode og kærlige hunde som vi elskede højt.
Nu er de sammen igen alle 3 og samlet ude i vores(deres) have.
I bor i vores hjerter og vi savner jer så meget.
Sov sødt elskede Bamsefar...
Mormor