mandag den 31. januar 2011

Tage Andersen, en multikunstner...


Hvis man er til den rustikke have, så er jeg sikker på at du kender Tage Andersen :-)
Den danske blomsterkunstner har sin berømte butik i Ny Adelgade 12 i København.


Butikken er som at komme ind i en vidunderlig hule/grotte...en hel eventyrverden...:-)
Det koster kr.40,- at komme ind, men det er alle pengene værd.
Som han siger er det hans boutique og museum.


Rundt omkring står der fuglebure hans selv designer med fugle der fylder forretningen med en fantastisk atmosfære.


Hans bøger er fyldt med skønne billeder og inspiration. Vi havde nogen af dem til salg i vores blomsterbutikker. De er noget dyre vil jeg nu sige...den billigste koster kr.650.- og den dyreste kr. 1600.-.
Men for en Tage-fan betyder det intet..:-o)


Vi mødte ham jo ofte inde på det store grønttørv i Valby når vi skulle handle ind.
Han var en meget høflig mand, men ikke en der havde tid til small talk.



Men vi var mange der fulgte med i hvad han købte, hvad slags blomster og hvilken farver han mon satset på idag..:-)


Alle hans skønne designede lysestager, lamper, opsatser og møbler...er eftertragtede.
Håndlavet af mesteren selv..:-)


Da vi boede  i Nordsjælland og vi havde udenlands besøg, var Tage's boutique en af de seværdigheder der skulle sees.


Særlig de kvindelige gæster var overvældet...:-o)


Tage Andersen med sin store passion, Kameliaer...:-)


Eller hvad med et siddemøbel?
Er nu ikke så sikker på at det er ment som et behageligt møbel....nok mere et dekorativ stykke  kunst..:-)


Lamperne er jeg meget lun på...de er som skulpturer. Nu kunne jeg ikke finde et billede af min favorit lampe men denne er heller ikke så "værst"...:-o)

Jeg håber at alle jer søde bloggere vil få en dejlig uge. Tænk imorgen er den sidste dag i Januar..:-)
Bare det at Februar er lige om hjørnet gør at man kan dufte våren der ude.
Lukker lige øjnene for sne bunkene der ligger rundt omkring.;)

God mandag til alle fra Lisbeth


Billederne er hentet fra nettet.



tirsdag den 25. januar 2011

Landliv....:-)


Livet på landet er dejligt, men når man køber et nedlagt landbrug skal man regne med at bruge mange timer og penge til at sætte det i stand...:-)
Og når man kun kan bruge sin fritid til dette, tager det jo meget længere tid end man troede.
Fritid er der ikke meget af for min svigersøn, det er synd at sige.
Men heldigvis kan vi holde ud med at alt ikke er super tip-top for der er så meget andet der vejer op.
Som at have udkik til naboens shetlands ponyer i rimtåge...:-o)




Og alle de planer man har for hvor meget man skal nå denne sommer med at få haven til at blive en cottage garden holder heller ikke stik. Det vigtigste for os  da vi købte dette sted var at der var masser af udendørs plads til alle vore hunde. Ja vi havde kun 3 dengang men vi ville gerne adoptere hunde der var i nød.
Og det har vi gjort og det vil fortsætte med.



Og naturen her ude er jo vidunderlig. Se den flotte gamle Elm vi har...:-o)
Den har stået her fra før ejendommen blev bygget i 1895, og den har overlevet elmesygen der tog livet af så mange træer.



Min svigersøn i silhouette...:-o)
 Han er en utrolig dejlig mand...tænk at ville bo sammen med sin snaksalige svigermor..:-o)
Rigtig nok har jeg min egen lejlighed og en dør jeg kan lukke, men med alle vore hunde er vi jo sammen hver dag. Det var også en af grundene til at det blev dette hus på landet hvor der var en ekstra lejlighed.



Vi har et fantastisk flot fugleliv....alle mulige slags...:-o)
Her er det flagspætten der sitter og spiser fedtekugler.



Her er der et dompap par der er på besøg. Vi har tit fuglebogen åben for at se hvad det nu kan være for en fugl. Og faste beboere på ejendommen er "vore" fasaner og skovduer. Her er masser af træer, buske og gamle hække de bor i. Bag ved huset er der endnu uryddet land, med masser af vildnis. Hver aften kan man høre når fuglene går til ro...så snakkes og pludres det højlydt inden der bliver stille...:-o)



Her er et paradis for hundene...se bare på disse dejlige tøser som hygger sig i sneen.
Det er Minnie til venstre som er adopteret i Danmark og de to andre er adopterede polske gadehunde, Flipper og Tiggy...:-) 3 af vores 7 skønne hunde.
Jeg sidder jo i bestyrelsen for foreningen Aktive Dyrevenner. Foruden at være kasserer tager jeg mig også af dyr der trænger til nyt hjem.
Og jeg må sige at denne Januar måned har jeg haft ekstra travlt.




Masser af dyr skal have nye hjem fordi familien skal skilles. Så sælges huset og partene flytter i lejligheder hvor man ikke må have dyr...eller sammen med en ny partner hvor det gamle kæledyr ikke er velkommen.
Mange tænker sig ikke om når de f.eks. køber hund der ikke passer til dem.
Små hvalpe er jo søde og dejlige, men mange af dem vokser op til meget store hunde eller hunde der skal have ekstra meget motion som familien ikke har tid til eller orker når de kommer hjem efter en lang arbejdsdag.




En af de mange grunde til omplacering af dyr er at mennesker der har et kæledyr  går hen og får børn. Så bliver der jo lavet omprioriteringer i familielivet og dyret er der så ikke tid til.
Selvfølgelig er der også sygdom, allergi og dødsfald der udgør mange af omplaceringene.
Ja I kan nok høre hvad mit hjerte er fyldt af.....-o)

Jeg har derfor ikke haft tid til at øve mig at fotografere, men mon ikke jeg snart får  det.
Disse billeder er taget for godt en uge siden og fremdeles ligger der meget sne
Men masser er også væk og jeg gik en tur rundt og kikket om der var noget der spiret her hos os...men det så mere dødt end levende ud....øv.

Før dette går hen og bliver en hel roman vil jeg slutte med at ønske alle en rigtig dejlig uge..:)


Hej fra Lisbeth





mandag den 17. januar 2011

Lexington....:-)


Grundlægger og ejer af Lexington, tidligere lærer Kristina Lindhe.

Hvor mange troede at Lexington var amerikansk?
Med det amerikanske flag som logo og farvene hvidt, blåt og rødt.



Jeg vidste det godt, men en af mine gode veninder ønskede sig i julegave det "lækre amerikanske sengetøj"...:-)
Hun blev nærmest lidt fornærmet da jeg fortalte hende at det er helt igennem svensk..:-o)




Jeg synes deres porcelæn er lækkert. Lige farver for mig.
 Bytter gerne mine Greengate krus ud for disse blå eller beige.:-o)




Så klassisk og det passer både der hjemme og i sommerhuset.
Ja nu har jeg bestemt mig...jeg vil købe nogen i blå.:-o)




Sengetøjet er jo det Kristina Lindhe startet med at designe og ja jeg har haft to sæt i lyseblå tern.
Det blev vasket igen og igen...og lige pænt var det.
Jeg har været fristet mange gange til at købe nogen nye, men når man nu har hund i sengen blev det til Ikea's mange dejlige sæt i stedet for...:-o)
Men det ser nu godt ud sammen...hunden og det stribet betræk...:)




Lækre puder, de vil passe fint hos mig.
Jeg har 2 Ektorp sofaer med skiftbare betræk i hvidt, beige og smalstribet blå/hvid.
Godt med alt man kan vaske når man har dyr i huset. (samme med børn)..:-o)

Ugen der gik har vi haft vrøvl med internettet. Det har været såååååååååå langsomt...grrrrrrrr!
Vi bor jo på landet så vi har ikke bredbånd. Men vi har en meget hurtig linje fra Skyline fordi min datter og svigersøn har firma hjemme.
Jeg bruger det også meget som medlem af bestyrelsen for Aktive Dyrevenner.
Men hvor kan man dog blive afhængig  og irriteret når det ikke virker, som privatperson også.;-)

Jeg ønsker alle jer dejlige bloggere en ny god uge.

Hej fra Lisbeth


mandag den 10. januar 2011

Gaveregn...:-o)


Mellem jul og nytår havde Mia Folkmann en konkurrence på sin blog som løb over 5 dage.
Her skulle vi løse forskellige opgaver som blev sendt ind på Mias private mail, så ingen kunne se hvad den anden havde gættet....:-o)
Vinderen blev trukket midnat nytårsaften....og som I nok kan forstå så blev jeg den lykkelige vinder...:-)
I forrige uge ankom der så en stor papkasse fra Mia. Og hvad jeg troede var en gave viste sig at være mange...:-o)

Først pakkede jeg dette flotte ur ud og det hænger nu i mit køkken. Som I kan se blev det fotograferet i eftermiddag da de sidste solstråler var ved at forsvinde.



Den største gave som dukkede frem fra kassen var denne smarte Laptry...som man kan bruge til mange forskellige ting...:-) Den passer perfekt til en laptop, du kan spise et tv-måltid her eller når man sidder i sofaen med benene oppe og man skal læse en bog eller et blad..;-)
Rigtig smart og rigtig engelsk!

Nr. 3 gave var bogen Love Poetry, meget romantisk. Så jeg synes at I lige skal have en smagsprøve..;-)

Henry Carey.

Sally in our Alley.

Of all the girls that are so smart
There's none like pretty Sally;
She is the darling of my heart,
And she lives in our alley.
There is no lady in the land
is half so sweet as Sally;
She is the darling of my heart,
And she lives in our alley.



Så nåede jeg ned til den bløde pakke...:-o)
Et flot stort forklæde med de yndigste små roser. Det er meget flot og lækker kvalitet.



Den 5. pakke var en  Peter Rabitt Calender 2011...:-)
Ja denne kalender kunne jo fylde et helt indlæg alene med 12 dejlige tegninger og små vers til.
Ved siden af fulgte et ark med 42 klistermærker som man kan sætte ind på specielle datoer som fødseldag, friends for tea, party og dentist...osv..:-o)
Jeg kunne godt finde på at ramme nogen af billedene ind, måske til mit oldebarns værelse?



Kassen gemmer lige et par pakker til og den næstsidste er filmen Nicholas Nickleby..:-)
Dickens  når han er bedst.
Den gemmer jeg til en aften Pernille og jeg er alene, så vil vi hygge os med den..;-o)



Den sidste gave var en dejlig sæbe. Gædemælks sæbe..hi hi...:-)
Som min svigersøn siger er det vel ikke værre en duften af hunde og katte, så mon ikke de kunne leve med at der også "dufter" af ged....:-o)
Nu indeholder den også Jasmin så jeg er rimelig tryg.

Hvad siger I så....var dette ikke en fantastisk gevinst at få?
Mia Folkmann og hendes mand udgiver bladet Anglofilia og hun har også en shop hvor man kan købe herlige engelske ting.



Bladet Anglofilia's julenummer ligger her på min datters skrivepult. Vi deler også dette ligesom så meget andet..:-o)

Og forresten tak for alle opfordringer fra forrige indlæg om at jeg skulle prøve at tage nogen billeder selv.
Pernille har et digital kamera hun ikke bruger og det har jeg nu fået. Så nu skal jeg først sættes lidt ind i det og se om mine øjne kan være med. Jeg er blevet så forbasket langsynet på mine ældre dage, så nu må vi se hvad jeg kan præstere..:-o)

Dette blev et langt indlæg, men det var også overvældende med mange og flotte gaver..:-)

Hav en rigtig god uge alle sammen.

Hej fra Lisbeth







fredag den 7. januar 2011

Så blev det 2011....:-)


Så er vi allerede en uge ind i det nye år...:-)

Jeg er ved at finde mig selv efter at jeg blev slået ud af kæbehule betændelse....
Men nu går det den rigtige vej igen og julepynten er taget ned og venter bare på at blive pakket væk.
Og jeg venter på min fotograf-datter skal få tid til at tage nogen billeder;)
Hun siger at jeg må bruge færre billeder til hvert indlæg så de varer længere...:-o)
Det har hun nok ret i.


Så var det jo godt at jeg gemte et par solnedgangs billeder som ikke kom med i forrige indlæg..:-o)
Jeg var jo så HELDIG at jeg vandt jule konkurrencen hos http://miafolkmann.blogspot.com/
Og forleden dag kom en kasse med ikke bare EN præmie, men mange flotte ting.
De skal jo vises frem og da skal jeg jo bruge Pernille (fotografen)...:-)
Så mon ikke jeg i løbet af weekenden skulle lykkedes med et nyt indlæg.

Rigtig god weekend til alle I dejlige bloggere.

Hej fra Lisbeth




LinkWithin

Related Posts with Thumbnails