fredag den 25. juni 2010

Lidt rustik, mos og patina til øjet...:-)






Jeg er vild med patina, om det så er ting med rust eller mos på til haven.
Det er som om det fremhæver havens blomster.



Som de gamle mælkeflasker i den rustne vinreol eller



Det flotte gamle Rosebud fad med masser af patina.



Vaskebræt som et fint baggrundstæppe for Kæmpe -Verbenaen.



De gamle koste har også plads i den rustne vinreol, de er nogen vi har arvet..:-)



Et fuglebad lavet af  en gammel jern wok og noget pilehegn. Det er mange fugle der kan lide det..:-)
Alt det visne på fliserne er manna fra det gamle Elmetræ. Det er noget vi godt kunne undvære, men hvem fælder en flot over 100 år gammelt Elm?



Madam Blå i selskab med et smukt Salix træ og lidt mere rust...



Regnvands tønden ( vintønden) har fået meget patina af sol og regn, den er bare så smuk synes jeg..:-)



Træbænken er blevet noget vejrbidt, men jeg nenner ikke at male den. Sammen med den gamle æggekasse og de gamle krukker passer det så godt sammen.




Her bruger vi masser af tid på at plante og luge, men nogen dage er bare så blæsende at vi er nødt til at trække indenfor.
I morgen er der bryllup og fest som de unge her i huset skal til, så da vil jeg rigtig hygge med vore 7 hunde.

Jeg ønsker alle blogvennerne en rigtig dejlig weekend og til dem er allerede er på ferie...NYD DET!

Hej fra Lisbeth...:-o)

lørdag den 19. juni 2010

Gaver til haven...:-)




Jeg er bare heldig...:-o)
Min ældste datter Liz har tyndet ud i sin have og jeg har fået en masse aflæggere. 
Som disse høje skønne Heuchera eller Alunrod som de også kaldes. Og en hvid Floks, Hasselurt til bunden og den bagved som ingen af os er sikre på hvad heder..:-)



Min datter mener den heder Gåseurt men det passer ikke når jeg googler den.
Jeg er sikker på at der er nogen af jer blomsterkyndige der ved hvad den hedder.
Tak til Ninni og Lisbeth for at oplyse at den hedder Bistorta eller Slangeurt på dansk...:-o)



Heucheraen har jeg længe været forelsket i og jeg blev lovet en aflægger.
Det der er herligt med aflæggere er at den du får den af sandsynligvis selv har fået den af nogen.
Og min datter fik den i sin tid fra sin svigermor som igen havde fået den som aflægger for mange år siden..:-)



Gyldenrisene har jeg selv taget med fra vores gamle have, men de var også aflæggere fra min datter.
Nedenfor har jeg plantet Raketblomst, Mombresia og den fine Geum Coccineum "Cookie" med sine fine små orange blomster. Disse er også fra min datters have.
Jeg plantet dem her fordi de orange og gule farver vil klæde hinanden.



I denne gruppe gror der også denne skønne gule Anemone.



Geum Coccineum "Cookie" på tæt hold. Den er bare så fin og sart..:-)



Raketblomsten er elegant der den rigtig stritter..:-)



Til trods for både regn,vind og kulde gror det godt. Bacopaen er blevet mere end dobbelt så stor, de Spanske Margueritter trives og Hornviolerne er lige smukke endnu.



Og se lige alle de smukke pæoner som bare venter på at springe ud.
Jeg glæder mig sådan til det sker.
Min datter vil gerne af med sin Rhododendrum og vi har flere af dem som skal flyttes til forhaven.
Det må blive et af de næste projekter, for min yngste datter gik på udsalg i Bo Grønt (planteskole) og kom hjem med en masse planter. Men mere om det senere...:-)
Nu må det gerne blive bedre vejr, for vi har en masse vinduer der skal males hvide.

Rigtig god weekend til jer alle.
Hej fra Lisbeth




søndag den 13. juni 2010

Indkøbs-orgie...:-)






På blomsterfestivalen købte vi en masse planter. Blandt andet havde Clematis Danmark en skøn stand med masser af fristende Clematis.
Jeg havde nogen navne med hjemmefra og den ene var denne smukke hvide Madame Le Coultre.



Den anden var Pink Fantasy. Og heldigvis havde de begge 2, så de kom med hjem...:-o)
Jeg har nemlig set dem begge som "fuldvoksne" og de har længe stået på min ønskeliste.



Nu er jeg jo en stor Pæon fan, men en træpæon havde jeg ikke..
Og dem var der jo flere af på festivalen, men manden der solgte dem anbefalede denne
Suffruticosa. Og hvis den ender med at blive så flot som på billede vil jeg da blive overlykkelig...:-o)





En opstammet Salix måtte også med hjem. Min ældste datter har 2 hjemme i sin have og jeg har ønsket mig sådan en. Den får lov til at stå i en stor krukke på terrassen så længe.




4 skønne Geranium - Storkenæb skulle også med hjem. Jeg vil gerne have flere slags ja et helt bed fyldt med forskellige Geranium. De skal ud i forhaven og det tager jo tid at få den til at blive en Cottage Garden.



Der skulle også købes nogen planter til Sydbedet som består mest af vintergrønne buske.
Nogen af dem har ikke haft det så godt efter vinteren så nogen nye til bunddække var nødvendig.
Her er det 2 slags Erica Carnea Whisky og Erica Schee-Hede lyng.



Vaccinium Vitis -idcea minor...som tilhører tyttebær/blåbær familien er også godt som bunddække i Sydbedet.



3 stk. Buddeleja eller sommerfuglblomst blev også indkøbt. Jeg havde en stor flot en som gik til i vinter.
Måske fordi den stod i en stor krukke og ikke var plantet rigtigt ud.
Dette billede har jeg lånt på nettet da det kun er nogen kedelige grønne planter at se på lige nu.
Denne hedder Buddeleja Daviidi Black Knight.



Her er min ældste datter Liz's indkøb...:-o)
Hun samler på alle slags Primula og der var  også 2 Amerikanske Syrener.
Ja også var der grisene...:-o)



Jeg har ikke tal på hvad hun har af figurer i sin have, men når børnehaven går forbi på tur så skal de altid hen og røre og se. Det har de stor fornøjelse ved, og de er skrappe de børn, de kan altid se når der er kommet noget nyt.
Skal lige love at den brune gris vejede godt til og bilen var parkeret laaaaaaangt væk.
Men det var en super hyggelig dag og vi var alle glade og fornøjede.

Hej fra Lisbeth

fredag den 11. juni 2010

Blomsterfestival...:-)





Lørdag den 5.Juni som er Danmarks grundlovsdag og samtidigt farsdag var jeg og mine 2 døtre til Blomsterfestival i Frederikshavn.
Vejret var dejligt, perfekt til at gå rundt i den Botaniske Have hvor festivalen blev holdt.
Billederne herfra er blevet taget med telefonen, ville ikke risikere at tage det gode kamera med.



Der var rigtig mange mennesker og alle var i godt humør.
Alle de smukke planter og de smukke omgivelser kunne  ikke andet end at påvirke os positivt.
Der var mad og drikke at købe flere steder og konstant underholdning.
Korsang, Jazzmusik og Dans..:-)



De dejligste stråtækte huse med små haver hvor man kunne nyde noget at drikke, og en hvil imellem alle indkøbene...:-o)



Den smukkeste allé som senere på sommeren vil være tæt af forskellige roser.
Man kunne ikke finde et dejliger sted at holde en blomsterfestival end her i Botanisk Have.
Der var rigtig mange både nordmænd og svenskere, men Frederikshavn er jo i forvejen en populær indkøb´s by for vores naboer..:-)



Hostaer i alle farver og mønstre.



Masser af skønne planter. De dejligste Chokolade-blomster kan jeg se.
Sådan nogen fik jeg ikke købt med hjem, men mon ikke jeg finder dem et andet sted.



Endnu et af de smukke huse. Man kunne købe alt til haven her på festivalen. Fra smedejerns kunst, krukker, dyr, ja også levende høns og marsvin og kaniner.
Og de flotteste springvand og lamper.



En helt fantastisk udstilling og salg af Bonsai træer, lavet kun af danske træsorter.
Ikke mærkeligt at 5 timer fløj afsted og jeg tror ikke engang at vi fik det hele med.
Bilen var proppet da vi tog hjem...:-o)
Mit næste indlæg bliver med alle plantene vi købte, godt vi ikke havde nogen mænd med.
De ville nok synes at det halve havde været nok...hihi.
Husk at alle disse billeder er taget med telefonen, derfor er kvaliteten ikke helt i top.

Her har det regnet hele ugen og det øser også ned lige nu.
Nu skal vi lave noget god mad og bare hygge for i dag har min svigersøn fødseldag.
Og hele Danmark flagger for ham. ( det er også Prins Henriks Fødselsdag)...:-o)

Rigtig god weekend og hej fra Lisbeth

mandag den 7. juni 2010

Akelejer og rustik....






Hvor er akelejen en smuk og frodig plante. Ikke engang den hårde vinter kunne slå dem ihjel.
Denne hvide akeleje vokser op mellem husvæggen og flisene, år efter år.



Her et endnu smukkere billede af den hvide.



Denne er mere mørk i virkeligheden, det er den blændende sol der lyser den op. Men den er da lige smuk for det.  Den vokser i vores sydbed, der mest består af vintergrønne planter.



Jeg har også akelejer i krukker. Ja jeg vil gerne have dem over det hele for jeg synes at de er så elegante og smukke. Efterhånden som jeg får organiseret min forhave, lidt efter lidt, vil jeg prøve at samle en masse forskellige akelejer.



Vi var jo til  Blomsterfestival i Lørdags og der købte jeg bl.a. denne akeleje.
Ja der kom masser af planter med hjem men det må jeg lave et nyt indlæg om...:-)



Lidt rustik må vi have med.
En gammel reol er fyldt med forskellige potter og redskab og med Madam Blå på toppen..:-)
Den står  ved siden af mit plantebord. Godt man har gamle ting og sager man kan finde frem fra gemmerne som kan være praktiske udenfor.



Ligesom den gamle vinreol. I stedet for at smide den på lossepladsen kan den få lov til at skabe lidt stemning ude på gårdspladsen. Messingklokken skal op og hænge ved siden af bagdøren, men først skal huset kalkes og vinduerne males.
DET TRÆNGES...:-o)



Så må jeg heller afslutte i akelejens navn.
Her har der småregnet hele dagen, men nu kikker en lille solstråle sig vej gennem skyerne.

Rigtig god dag til alle jer flittige mennesker...:-o)

Hej fra Lisbeth


torsdag den 3. juni 2010

Hvor heldig kan man være?




Mit 11 mnd. unge oldebarn, Josephine skal også være med idag.

Hun er en rigtig grinebider, morsom og dejlig.Hun er en god blanding af sin mor og far, det er sjov at se hvordan de forandrer sig fra måned til måned.Hendes mor er en rigtig Super-Mum. Og Josephine er selvsagt familiens midtpunkt når vi er sammen. Heldige mig som har børn, børnebørn og oldebarn...!






Utroligt, men heldige mig som  har fået 2 hele awarder...:-o)

Den første har jeg fået af  http://susirydahl.blogspot.com/ med den smukke blog  "Indretning med dejlige farver". Tusen tak fordi du tænkte på mig Susi..:-)



Den anden har jeg fået af http://www.krullskrukker.dk/
Tusen tak til dig Mette for denne fine udmærkelse.

Reglerne for awarden er:



1.Kopier awarden ind på din blog, for at vise du har fået den.
2.Tak og link til den du har fået den af.
3.Link til 7 andre og skab derved lidt glæde ved det :)
4.Fortæl 7 ting om dig selv.

Jeg har tildelt 7 andre bloggere awarden og jeg må sige at dette var svært. Alle blogger er så flotte og interresante så jeg ville godt vælge alle..

1.Hjemmebest-Sylvia
2.Sjarmerende-GJENBRUK
3.Norwegian moods
4.Sussinghurts
5.Hos Mutter
6.Den gule havestue
7.Countryliv

Jeg håber at I vil modtage awarden og sende den videre...:-)


Ja så kommer det svære uhada...7 ting om mig selv..?


1. Jeg har altid snakket MEGET og højt, fra før jeg kunne gå siges det...O
2. Jeg er næsten altid i godt humør, har svært ved at blive sur.
3. Elsker våre 7 hunde højt, de beriger mit liv.
4. Er blevet lidt Hippie på mine ældre dage, tager ting mere afslappet.
5. Elsker at læse engelske krimi og se engelske film og serier.
6. Spiser helst vegetarisk, jeg elsker rodfrugter og grøntsager.
7. Holder af mennesker, unge som gamle.


Ja så var der vidst ikke så mere at røbe...:-o)

Fortsat god dag alle I skønne bloggere.

Hej fra Lisbeth












LinkWithin

Related Posts with Thumbnails