lørdag den 31. december 2011

GODT NYTÅR...




Jeg ønsker jer alle et rigtigt godt nytår og takker alle i bloglandia for de skønne blogge jeg har fulgt og for jeres søde kommentarer her hos mig...:-)

Nytårsknuzzzz fra Lisbeth

onsdag den 28. december 2011

Julen er børnenes fest...


2 matroser holder jul ...:-o)
Olivers matrosdress var min julgave til ham. Skulle jo passe til storesøsters fin kjole.


Dybt konsentreret pakker man gaver ud..
Josephine var overbevist om at alle pakkene under jultræet var hendes..:-)


En sprudlende Oliver på 8½ mnd. Han er altid glad og "snakker" meget..-)
Vi var på eftermiddags besøg juleaften for at aflevere gaver og sige god jul, imens lavede min yngste svigersøn vores julemad der hjemme.

Dagen efter, 1. juledag var der julefrokost og pakkespil med hele den anden side af familien...og denne unge dame var i rigtig hopla. iført sin fine nye strikkjole fra sin Gudmor..:-)

Vi selv holdt en stille og rolig jul, men rigtig hyggeligt.
Vi fik en masse gode gaver alle 3, både fra familie, hunde , katte og Nissen..:-)
Så vi er rigtig glade og fornøjede.
Håber at I alle har haft en god og dejlig jul.

Hej til jer alle fra Lisbeth

torsdag den 22. december 2011

En lille julegave til mig selv...:-)


Ja så fik jeg den hentet i postbutikken, julegaven til mig selv...:-)

Den er købt hos Frøken Anker som har så mange dejlige ting i sin shop.
Jeg har lånt Birgittes foto for der var ingen her i huset der havde tid til at fotografere.

Nu skal den pyntes med lidt grønt og nogen glaskugler så skulle den være klar til jul.


Sådan lidt som denne fra Vintage by Nina...:-)

Min svigersøn er lidt skeptisk....er den ikke lidt slidt og der mangler jo hjulene og den har ingen hale?

Mænd...de forstår jo ikke sådan noget...lol...

I dag er alt handlet ind...så nu kan julen godt komme. En sving med støvsugeren og støvkosten så skulle det være klart.
Har ikke pyntet så meget i år, da vi jo er i gang med den store renovering.
Det må vente til næste år...:-)


Den gamle gyngehest er klar med Maileg nisserne som passagerer..:.)


Fortsat gode førjulsdage til jer alle..:-)

Hej fra Lisbeth

søndag den 18. december 2011

Heldige mig....:-)



Se hvor heldig jeg har været...jeg vandt den flotte Giveaway fra Eva som har den skønne blog

Jeg blev så glad, sikken en dejlig før julegave at få..:-)
Dette skilt  fra Ramsign, skal være i farven grøn...ihhhhhhh glæder mig.
Det er 4 ugers leveringstid så det varer lidt før jeg kan vise det frem.
Her har vi jo fuld gang i renovering af stue/køkkenalrum..puha skal love for at det har larmet meget.
Jeg er stolt af vores dyr, de har taget det så flot..:-)

En rigtig god ny uge til jer alle..:)

Knuz fra Lisbeth

mandag den 12. december 2011

Hvem var Santa Lucia?




Personen bag vor Lucia-tradition er skytshelgeninde for Syrakus på Sicilien
Den Lucia, som har helgendag den 13. december er den hellige Lucia af Syrakus, som er denne bys skytshelgeninde. Hun skal have levet under Diocletians kristenforfølgelser, hvor hun blev martyr.
Slæbt af sted til byens bordel
Legenden fortæller, at Lucias mor led af en mave eller underlivssygdom, og derfor drog med datteren til den hellige Agathe af Cathanias grav. Her bad de for moderen, hvorefter Agathe viste sig og gav helbredelse. Hun fortalte desuden Lucia, at hun ville blive martyr. Efter denne oplevelse gav Lucia sine ejendele til de fattige, hvilket fortørnede hendes forlovede. Han angav hende til myndighederne, som besluttede, at hun skulle anbringes i et bordel. Men da man kom for at slæbe hende af sted, stod hun så tungt og fast som en klippe, og end ikke adskillige okser og mænd kunne rokke hende af stedet.
Helgeninde for blinde
Et forsøg på at brænde Lucia slog også fejl, og til sidst jog man et sværd gennem hendes hals, hvorefter hun døde. Denne dødsmåde gives som grund til, at hun bl.a. anses for at være særlig god at påkalde i forbindelse med halssygdomme.
En variant af legenden fortæller, at hun river sine smukke øjne ud, så ingen mand skal forelske sig i dem. Derfor kan hun også ses afbildet med sine øje på en plade eller i en lille skål, og opfattes desuden som særlig helgen for de blinde.
En barsk historie som man ikke forbinder med det smukke Lucia optog og med en smuk Lucia brud. Mest forbinder jeg Lucia med Sverige.
Hej fra Lisbeth
  
Kilde.:www.historie-online.dk/special/lucia/index.htm



onsdag den 7. december 2011

Advent og renovering...:-)



Ja sådan kan det gå...:-)

Havde planlagt at lave en stor adventsdekoration men endte op med den gamle rustne stage.

Huset er under belejring af håndværkere som skifter store bjælker ud nedenunder i køkkenalrummet.
Det er godt nok, men 3 dage hvor mit gulv ovenpå har danset salsa er ikke morsomt.
Mine glassklokker, madonnaer og andet godt har været pakket ind i dyner og tæpper for at overleve.
Selv har jeg været bange for at både jeg og gulv ville ende i stueetagen..;-)
Så julepyntning står ikke øverst på programmet.
Jeg var jo i forvejen sent ude fordi jeg har været syg, men tænkte at jeg når det jo nok alligevel.
Så jeg snuppede lige den gamle adventsstage som jeg godt kan lide, men nu havde jeg jo ellers sat mig hovedet at det skulle være en anden. Min svigersøn fik streng besked på at købe hyacinter med hjem og KUN hvide. Det klarede han da også fint, han skal jo helst holde sig gode venner med svigermor..:)
I morgen lover de storm igen. Jeg skal ud og hente lærkegrene med små kogler på ude i haven, men måske skulle jeg vente. Kan jo være at blæsten sørger for at fælde et par græne til mig.
Den blæst op til orkan styrke som vi havde forleden knækkede vores flagstang i to og et par træer røg det også. Nu glæder jeg mig til de bliver færdig med bjælkerne så vi kan få de lidt mere stille håndværkere på besøg, murer /elektrikker/blikkenslager (rørlægger).

TTT...ting tager tid...:-)

Midtuge-hilsen til alle jer der ude som også har juletravelt.

Hej fra Lisbeth

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails