mandag den 26. april 2010

Villa Vildnis's vagtværn...:-o)


Mens det regner udenfor vil jeg benytte chancen til at fortælle lidt om vores 7 dejlige hunde.
Vi... min datter Pernille, hendes mand Morten og mig selv bor sammen på et nedlagt landbrug her oppe i Nordjylland. Vi er store dyreelskere og vores bløde punkt er hunde.


Tvillingerne Sesam og Bamse på 11½ år...:-o)
Dette billede er taget ifjor sommer hvor Sesam (tv) er en del overvægtig. Det er han så ikke mere da han har diabetes og er på diet. Han skal have insulin 2 gange daglig men trods dette og at hans syn er nedsat er han en legesyg og madglad dreng.
Bamse er en rigtig sofahund og vil helst ligge så tæt som mulig på min datter, en værre kælegris..:-)



Trille som er klanens overhovede og mor til Sesam og Bamse.
Hun er 13½ år, har lidt gigt men er ellers den der styrer dem alle, særlig pigerne i flokken.
Ja hun er den der får serveret mad først for hun er THE BOSS.
Hun er min datters baby...:-)
Både Trille og hendes sønner er "hjemmelavede" hos os selv, så vi har været med fra de alle blev til.


Dejlige og vagtsomme Flipper som er godt 7 år .
Hun er vore absolutte vagthund, hører den mindste lyd, nogen gange lidt for godt for når hun starter med at gø så følger alle de 6 andre trop. Hun er ikke så glad for fremmede, særlig ikke mænd i arbejdstøj.
Men dette er der en forklaring på for hun er en polsk internathund som blev smidt ud fra sit hjem da hun var med hvalpe. Internatet som vi støtter har mellem 600-700 hunde og mange af de frivillige hjælpere er iklædt arbejdstøj, og nogen gange er de nok nødt til at være lidt hårde for at holde styr på det hele.
Hun kom til os da hun var ca.2 år....-)



Skønne Tiggy, vores teenager på 4 år...:-)
Hun er også fra Polen fra det samme internat som vi støtter gennem http://www.gadehunde.dk/
Dette er en forening som min datter Pernille og hendes veninde Susanne startet for snart 5 år siden.
Tiggy kom hjem til en alletiders familie, men hun var så angst og nervøs at hun knyttet sig kun til familiens unge datter. Så vi tog hende i pleje for at se om der kunne gøres noget og ja idag er hun vores bandit og kælepot. Så nu er hun en del af flokken som Trille bruger meget tid på at opdrage..:-)



Minnie, mormors sovekamerat...:-o)
Skønne Minnie er 5½ år og en dansk omplaceringshund. Vi så en annonce på qxl om en hund på 1 år der søgte nyt hjem. Hun er fra Mors og familien der havde hende arbejdet langt væk,så hun skulle være alene over 10 timer om dagen. Vi tog Trille med til Mors for at hilse på og hun kom med hjem som I kan se.
Trille elsker Minnie, hun livet sådan op da hun kom at hun blev som en hvalp igen selv.
Mit aller bedste køb på qxl...:-)



Rufus vores sidste skud på stammen..:-o)
Han er også fra det polske internat hvor han blev fundet udenfor lågen frosset halvt ihjel liggende i en papkasse.Han var da ca. 6 mnd.gammel og han har boet på internatet i 5 år inden han blev adopteret af en dansk familie. Men der viste sig at Rufus ikke ville eller kunne gå i trapper og dette var et stort problem da hans nye familie boede på 1.sal..:-(
Så han kom i pleje hos en af vore plejefamilier, men de havde 1 hanhund og flere tæver og deres hanhund overfaldt Rufus så han måtte isoleres fra de andre.
Dette kunne jo ikke fortsætte så Rufus kom hjem til os og her har han snart været et år.
De første par dage lå han nede i vores store baggang hvor han fulgte meget nøje med i hvordan de andre hunde løb op og ned af trappen til mig. Så jeg lokket med små leverpostej madder på andet hvert trappetrin...hihi og efter et par prøveture op og ned blev han lige så god til det som alle de andre...
Hurra for leverpostej...:-o)
De er alle sammen på dietkost  http://www.olivers.dk/   og dette ser ud til at virke godt, et foder der er tilsat alt mulig der er godt for hunde.
Ja dette indlæg blev langt, men afslører hvad vores hjerter er fyldt af...:-)

Hej fra Lisbeth


3 kommentarer:

sylvia sagde ...

hei Lisbeth,
åå så nydelige hunder dere har,
det gir oss mennesker så mye med disse hengivne hundene rundt oss,en kamerat for livet,
vi har en liten tibetansk gutt.Timmi,
ha en fin dag,
klem fra sylvia

Annette sagde ...

Hej Lisbeth

Sikke nogle dejlige hunde I har. Man bliver i så godt humør med dejlige, hengivne og trofaste vovser. Sød histore med leverpostegen, man kan lære dem meget med godbidder og tålmodighed.
Hilsen Annette og vuf vuf fra Alfred og Frida

Tonemor sagde ...

Hei Lisbeth, for noen skjønne hunder dere har! Det er tydelig å se at de har det godt! Har fulgt bloggen din av og til, og du skriver så koselig. Ha en riktig god helg, klem fra Tonemor i Norge (også med stor hund men liten hage)

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails