onsdag den 21. juli 2010

Blomsterflor og sommerinfluensa...;)


Petunia er en taknemlig plante.Når en blomst er færdig står der nye på spring. Og i  den sidste uge har jeg været  glad for planter der kan passe sig selv. For her i huset er vi ramt af sygdom.
Hvor er det bare træls at have feber når det er hedt udenfor, hoste så man ikke kan sove osv....
Alle muskler er ømme og jeg synes kun jeg kan mærke en bitte lille bedring idag.


Stokrosene som kravler op ad den gamle vognlade er så smukke. Jeg elsker disse romantiske blomster.


De pink og de hvide med rosa kant. De næsten sorte har udeblevet i år, men vi har masser af frø så vi prøver igen til næste år.


Alle de skønne knopper...:-)


Kæmpeverbenaen er jeg rimelig stolt over. De købte jeg som små stiklinger og nu står de og troner i 2 store potter. Høje og ranke.


Min opstammede morsdagsrose som jeg fik af min ældste datter er blevet dobbelt så stor og med masser af knopper. Hostaen blomstrer, ja jeg nenner altså ikke at klippe dem af. Det har jeg læst at mange gør.
Men de klæder den gamle whiskey tønde synes jeg.


Et af min datters månebilleder. Hun er rigtig glad for at fotografere og her stod hun ude midt om natten med fotostativ for at forevige The Moon...:-o)

Nu kan jeg mærke at sengen kalder på den syge moster.
Hovedet dunker og jeg drikker litervis med Ribena saft.

Hej til alle I der ude, håber at I nyder ferien.

Knuzzz fra Lisbeth

mandag den 12. juli 2010

Svedenes varmt og vildnis...:-)


Her er svedenes varmt og græs og ukrudt gror med rasende fart. Ingen af os orker at lave noget i haven og computeren har ferie...:-o)
Ja det har den rigtig nok haft, vores mailserver har været nede og lidt andre problemer har den også haft.
Siden det er min svigersøns firma's system har det jo haft første prioritet.
Og min "fotograf" har rigtig nok taget en masse billeder, men ikke fået dem lagt op til mig.


Så er det jo godt at jeg har lidt inspirations billeder jeg kan bruge.
I vores forhave som en gang skal blive til en cottage garden skal der bare være stier af græs.
Med masser af dejlige staudere der skal vokse langs med.


Det summer af bier, de er utrolig flittige. Hvem der også er flittige er MYG....øv de elsker mig.
Har ikke tal på hvor mange myggestik jeg har og jeg smører og smører, med eddike og med Caferine creme.
Det tager det værste, men  i nattens hede føles det som om jeg har dobbelt så mange stik..;-)


Vi har allerede plukket flere skåle med skovjordbær. De smager skønt, herlig over noget dejlig  is som man jo spiser en del af her om sommeren.


Mon Oliven træet en dag giver olie færdig på flasker...:-o)



Et smukt husløg klar til at plantes i møllestenene...



Virburnum eller snebold blomstrer med de skønneste hvide blomster og Hostaen er blevet stor og flot.
Nu er alle Pæonerne desværre ved at synge på sidste vers, men min datter har taget nogle dejlige billeder som jeg snart håber at hun vil sende videre til mig.
Bedre sent end aldrig..:-)



De søde skilte er det ikke blevet brug for i år,men måske til næste år...måske!
Denne måned sker der en hel masse på privat fronten,en masse fester og mange der skal fejres.
Hver weekend har der været noget og den næste der holder vi mit oldebarn's 1 års fødseldag.
Så skal vi til garden party hos en veninde der fylder 60 og sådan fortsætter vi måneden ud og ind i August.

Det er da skønt og dejligt at man har familie og venner der gidder se en, det sætter jeg også stor pris på..:-)

Fortsat rigtig god sommer til alle jer der har ferie eller bare nyder haven og varmen.

Hej fra Lisbeth



LinkWithin

Related Posts with Thumbnails